Jussi Adler-Olsen har planlagt sin død

Krimiforfatteren Jussi Adler-Olsen lider af uhelbredelig kræft, og nu har han planlagt sin egen død.

Det står skidt til for den 74-årige krimiforfatter Jussi Adler-Olsen, der er kendt for ‘Afdeling Q’-serien. Han lider nemlig af uhelbredelig kræft.

Det er kun fire år siden, at han og hustruen Hanne solgte deres villa i Valby. I stedet købte de hus på den vej i Hørsholm, hvor deres søns familie bor.

Nu sætter Jussi Adler-Olsen nogle ærlige ord på, hvordan han har det med at skulle tage afsked med livet, og at han finder det “irriterende, ærgerligt og trist.”

– Det, som folk, der skal dø, altid er mest kede af, er at skulle efterlade bunken af mennesker , som siger, de holder af en. Hvordan har jeg det med det? Det har jeg det ikke godt med, siger forfatteren ærligt til Se og Hør.

Gravstedet er fundet

Samtidig konkluderer succesforfatteren også, at han snart er 75 år, og at han synes, det er meget godt klaret, da han allerede er kommet sig over to kræftdiagnoser.

Desuden har han også haft et strabadserende liv, som han siger, hvor der har været fuldt knald på en del år, men nu har han planlagt, hvor han skal begraves.

Det er meningen, han skal stedes til hvile på Hørsholm Kirkegård, hvor også Simon Spies ligger, efter han første gang fortalte om sin kræftdiagnose til Politiken i januar.

– Jeg har det godt. Omstændighederne taget i betragtning. Men jeg hænger jo på den. Altså jeg kommer til at dø af den her sygdom. Den er uhelbredelig. Indtil videre i hvert fald.

“Det er ydmygende”

Diagnosen er også ensbetydende med, at forfatteren ikke kan være den far, bedstefar eller mand, som han ønsker, og at han mangler at være “normal og stærk”, som han siger.

Jussi Adler-Olsen fortæller, at det er lidt ydmygende at skulle bede sin kone om at bære plastikposerne ned ad gågaden, og at han ikke har det godt med det. Dog har han forbud mod at løfte mere end fem kilo.

Det betyder også, at forfatteren ikke længere kan løfte på sine børnebørn, som han nu bor tættere på, og hans diagnose betyder også, at fysisk samvær ikke altid er muligt.

For børnebørnene er ofte syge, og så må de ikke komme hjem til farfar, og derfor må bedsteforældrene nøjes med at vinke til de små børn ude på gaden.

Hvor er det trist for Jussi Adler-Olsen – vi sender ham varme tanker i denne svære tid!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

 

Læs mere om...