Kærligheden blomstrer igen for TV 2-kendis: Har fået en kæreste

Efter at have delt et åbenhjertigt opslag om singlelivet, har hun nu haft mulighed for at dele en helt anden nyhed.

Helene Bülow valgte tidligere på året at dele et personligt opslag på det sociale medie Instagram, hvor hun afslørede, at hendes daværende parforhold var slut, og at hun derfor var rykket ind hos sin mor igen.

Nu lyder det dog, at hendes tid som single er slut. I en video på det sociale medie TikTok fortæller TV 2-profilen, at hun har mødt en ny mand.

Forholdet mellem hende og den nye fyr er kun lige begyndt, men da hun til daglig lukker følgerne helt ind tæt på sit liv, ville hun gerne sige det højt.

Vil ikke ud med alt

Hun lægger samtidig ikke skjul på, at hun endnu ikke har besluttet, hvor meget hun vil fortælle om kæresten. I denne forbindelse siger hun også, at hun har brug for at finde ud af det i sit eget tempo.

Allerede dagen før videoen havde hun på Instagram antydet, at der for nylig var kommet en ny mand ind i billedet.

Og nu bekræfter Helene Bülow, der blandt andet er kendt fra TV 2-programmet ’24-stjerners julekalender’, at singlelivet er slut. Og selv beskriver hun forelskelsen i positive vendinger.

“Jeg er i hvert fald virkelig glad, og det er en megadejlig tilføjelse til mit liv. Jeg har ellers været en ‘manhater’ lidt længe, så jeg skal lige vænne mig til, at der er nogle mænd, jeg ikke behøver at hade. Og han er i hvert fald en af dem,” siger hun i sin video på det sociale medie.

Én detalje vil hun gerne ud med er, at der stadig er ganske stor afstand mellem dem. Han har nemlig adresse i Odense, mens hun selv bor i Aarhus, så derfor er parret nødt til at klare sig med de mange kilometer imellem sig.

SE og HØR oplyser, at de har taget kontakt til Helene Bülow for at få oplyst, hvor lang tid de to har kendt hinanden, og hvordan de fandt sammen. Det har hun dog endnu ikke reageret på.

@helenebulow

Ihh, jeg har fået en kæreste 🤓❤️

♬ original lyd – Helene Bülow Jensen
 

Læs mere om...