Karen-Lise Mynster om livet med sine børnebørn

Aktuel i dramaserien ’Andre folks penge’ kæmpede skuespiller Karen-Lise Mynster med svære økonomiske begreber, men hjemme hos familien er alt mere ligetil.

Her er det børnebørnene, der stjæler rampelyset.

Der er langt fra skattekontorer og komplekse økonomiske svindelnumre til legepladser og børnebørn i armene.

Men for den 73-årige skuespiller Karen-Lise Mynster går den overgang som en leg. I hvert fald uden for kameraets skarpe lys.

I øjeblikket er hun aktuel i DR’s dramaserie ’Andre folks penge’, hvor hun spiller en rolle, der har udfordret hende mere end de fleste.

– Jeg synes, det har været udfordrende i forhold til, at jeg ikke er noget skattegeni. Jeg blev nødt til at sætte mig grundigt ind i hele problematikken, fortæller hun til Newsner og understreger, at det ikke bare handlede om at forstå manuskriptet, men også om at kunne formidle det.

I dramaserien spiller hun chef for SKATs udbytteafdeling:

– Jeg skulle også sørge for, at replikkerne blev forståelige for seerne. Så på den måde har det været godt og grundigt. Det er et stort arbejde, mere end man ellers er vant til, forklarer hun.

Stærkt samarbejde

Rollen krævede ikke bare hårdt arbejde fra Mynsters side.

Det tætte samarbejde med medskuespillere og instruktør Kasper Munch har også spillet en stor rolle i processen.

– Vi havde også et forarbejde, David og jeg, hvor vi gik scenerne igennem. Det har jo også meget at gøre med kaptajnen Kasper Munch, som er instruktøren. Han skal være på hele skibet, siger hun til Newsner og fortsætter:

–Han kan give en god arbejdstilling og mulighed for at komme frem med sine tvivl. Det synes jeg har været en meget, siger hun med varme i stemmen.

Når kameraerne slukkes, og manuskriptet lægges til side, finder Karen-Lise Mynster glæde i en helt anden rolle nemlig den som mor og farmor.

Familien som et fristed

Hun har to børn og fem børnebørn, og de fylder hendes liv med varme og nærvær.

– Det er vidunderligt. Jeg synes, det er dejligt, siger hun til Newsner Danmark.

Familien bor tæt på, og det gør det nemt at ses ofte.

– Vi bor ikke så langt fra hinanden. Så er man mere sammen.

Og det er ikke bare tiden sammen, der gør det særligt.

Det er også den måde, man er sammen på, fortæller hun og citerer sin egen mor.

– Min mor sagde altid, børnebørnene er livets dessert. Men det fantastiske er, at man har en større tålmodighed med sine børnebørn end sine egne børn. Det jo dejligt, at man får den mulighed.

Fra tunge replikker om skattesvindel til lette grin med børnebørnene. Det lyder til, at Karen-Lise Mynster mestrer begge verdener.

Hvad tænker du om skuespilleren? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...