Kendis klar på DR-tjans: Ville elske det

Efter Timm Vladimirs farvel til ‘Den store bagedyst’ melder en tidligere deltager sig klar til at overtage værtsrollen.

Timm Vladimir har for nylig sagt farvel til ‘Den store bagedyst’, som han har været en del af i intet mindre end 13 sæsoner.

Det er selvsagt også ensbetydende med, at jagten efter en ny vært til det populære program er gået i gang.

Efter meldingen har gætterierne om hans afløser floreret i stort omfang, men DR har dog endnu ikke afsløret, hvem der skal give startsignalet til bagerne.

Tidligere deltager melder sig

Et af de mest kendte ansigter fra de tidligere sæsoner af programmet er ivrig efter at overtage tjansen, hvis muligheden byder sig.

“Hold kæft, jeg vil elske det, fra bunden af mit hjerte, hvis det nogensinde kom på tale eller blev en mulighed, ville jeg elske det,” siger Ditte Julie til SE og HØR.

Trods den store lyst må seerne alligevel væbne sig med lidt mere tålmodighed.

Ditte Julie understreger desuden, at DR ikke har henvendt sig til hende.

Selv var hun med i programmet i 2015, hvor hun nåede helt frem til semifinalen.

Nye projekter for Vladimir

En kommende sæson af det populære program er allerede i kassen, så Timm Vladimir kommer fortsat til at være at se på skærmen.

Senest har han også stået bag Viaplay-serien ‘Middag på Michelin-restauranterne’, som får en anden sæson.

Den kendte værter løfter samtidig lidt af sløret for endnu et projekt, han ikke må røbe særlig meget om.

“Og så har jeg et andet program, som jeg ikke tror, jeg må sige noget om, men som har været aftalt i lang tid. Det er næsten et år, det har været aftalt, så det har ikke noget med min afgang at gøre,” siger han ifølge SE og HØR.

Den erfarne vært afviser desuden, at det er ham, der fremover kommer til at stå i spidsen for ‘Masterchef’.