Kisten Siggard har stadig bøvl med synet efter sin operation: Sådan går det nu 

Dansktopsangerinden Kirsten Siggaard blev i januar opereret i sine øjne, men synet er stadig ikke helt på plads, fortæller hun nu.

Det skulle egentlig blive meget bedre for sangerinden Kirsten Siggaard, da hun i januar lagde sig under kniven for at blive opereret for nedsat syn.

Siden da har hun en overgang båret solbriller og også fortalt, hvordan hun i starten var påvirket af den gas, der var kommet ind i øjet under operationen.

Nu er vi i maj, og desværre for Kirsten Siggaard så er det en nedslående melding, hun må give om situationen.

– Det er noget møg. Jeg ser buer og revner, hvor der ikke er revner. Men der er en plan B, og jeg skal snart til tjek igen. Det er i hvert fald ikke blevet i orden, siger hun til Se og Hør.

Væske skulle ud

Tidligere er Kirsten Siggaard blevet opereret for grå stær, men i forbindelse med den aktuelle operation var det en lang proces, før det endelig blev afgjort, at hun skulle opereres.

Sangerinden havde nemlig væske i nethinden, der blandt andet kommer fra hjernen, der er blevet suget ud og lukket.

Der havde dannet sig noget bindevæv, der strammede i øjet, og derfor havde Kirsten Siggaard nedsat syn.

Kirsten Siggaard
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Gassen foretager sig

Men omstændigheden var ikke lette for hende efterfølgende, for sangerinden endte faktisk med at miste synet på det ene øje efter operationen.

– Jeg kan stadig ikke se med øjet. Har fået gas ind i stedet for glaslegemet, og det kan jeg ikke se igennem. Gassen foretager sig langsomt gennem de næste seks-otte uger, sagde hun dengang til nytomkendte.dk.

Derfor måtte hun hverken læse, kigge ned i sin telefon eller løfte på noget, men heldigvis bakkede vennerne op ved at køre til tjek på Rigshospitalet og købe ind.

Tilstand var sjælden

Det er flere år siden, at Kirsten Siggaard fik konstateret begyndende grå stær på det højre øje, efter hun havde haft betændelse i hornhinden på det andet øje.

Faktisk fik hun konstatereret, at der kun var 40 procents syn på det højre øje, og det skyldtes faktisk en sjælden tilstand.

– Jeg har fået forklaret, at det var en lille utæthed ved synsnerven, som forbinder øjet med hjernen. Derfor kunne der sive væske fra hjernen ind i lommer i nethinden, har Kirsten Siggaard tidligere forklaret til Helse.

Dengang endte hendes syn faktisk med at forbedre sig, så operationen blev afblæst – men nu gik den altså ikke længere, og sangerinden måtte under kniven i år.

Vi håber på det bedste for Kirsten Siggaard!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!