I denne måned er det 25 år siden, at dronning Ingrid døde. Men efter et gammelt billede af hende er blevet delt, er der en særlig kommentar, der nu går igen.
– I kærligt minde om Dronning Ingrid, som gik bort i dag for 25 år siden.
Sådan lød det i weekenden i et opslag på Kongehusets Instagram-profil, hvor de delte et billede af dronning Ingrid.
På det smukke billede sidder dronning i en lys kjole og ligner en sand dronning. Billedet er fra 1947 – samme år som hun blev dronning af Danmark.
Hun kom til verden i Stockholm i 1910 som tredje barn af daværende kronprins Gustaf Adolf af Sverige og kronprinsesse Margaret af Storbritannien. Hun var den eneste pige i den store royale søskendeflok. Desværre blev hun i barndommen ramt af en stor sorg. Hun mistede som blot 10-årig sin mor, da kronprinsesse Margaret gik bort, mens hun var gravid i ottende måned. Hun blev ramt af en øreinfektion, der udviklede sig.
Endte som dronning af Danmark
Den unge prinsesse forlod vores naboland, da hun fandt sammen med daværende kronprins Frederik. De to blev forlovet den 15. marts 1935 kort inden hun fyldte 25 år, og brylluppet stod kort efter. Ved et romantisk bryllup blev de gift den 24. maj i Storkyrkan i Stockholm.
Gennem deres ægteskab fik de tre døtre: Margrethe, Benedikte og Anne-Marie. Da Fredeirk blev konge i 1947 blev hun dronning, og hun var landets dronning frem til 1972, da hun mistede sin mand.
Ingrid betød meget for det danske kongehus, og gennem årene er det flere gange blevet nævnt, hvor tæt et forhold hun og barnebarnet, kong Frederik, havde. Da kongehuset lagde billedet op af Ingrid var der da også en bestemt kommentar, der gik igen i kommentarfeltet.
Særlig kommentar går igen
Selvom dronning Ingrid var en stor del af kong Frederiks liv, så nåede hun aldrig at møde hans store kærlighed, dronning Mary. For Danmarks kongepar havde kun lige mødt hinanden, da dronning Ingrid gik bort. Men det kan tænkes, at hun ville have været stolt over at se sit barnebarns brud.
Efter kongehuset delte det gamle billede af dronning Ingrid har flere kommenteret på, hvor meget hun og Mary ligner hinanden – selvom de ikke er i familie med hinanden.
– Det er slående, hvordan man faktisk kan se Dronning Mary i Dronning Ingrids blik – måske et såkaldt royalt blik. Hvis ja, så er vores Dronning Mary virkelig eminent, og ja, det er hun jo egentlig i sig selv. Hun er i sandhed en Dronning værdig, og meget mere til, skriver en, mens det lyder fra en anden:
– Åh hvor dronning Mary ligner hende.
Kommentarerne om de to royale kvinders lighed fortsætter:
– Dronning Ingrid ville glæde sig over at se vores helt vidunderlige kongepars måde at vise deres kærlighed til Danmark og danskerne.
– Smuk, lidt på afstand ligner Mary hende.
Synes du, at dronning Ingrid og dronning Mary ligner hinanden? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.