‘Landmand søger kærlighed’ har fået ny vært: Her er seernes dom

Der er dømt sommerstemning, romantik og lidt nerver på, når en ny sæson af ’Landmand søger kærlighed’ ruller over skærmen.

Og selvom seerne er vant til at følge kærlighedssøgende landmænd på speeddates, i breve og på gårdbesøg, er der denne gang sket en markant ændring i programmet.

For første gang i programmets historie er det nemlig ikke Lene Beier, der står i spidsen for det folkekære datingformat.

I stedet er stafetten givet videre til 29-årige Sofie Martinussen, der måske nok mangler værtserfaring, men til gengæld ved en hel del om, hvordan det er at søge kærligheden på landsdækkende tv.

Fra deltager til vært

Sofie har selv haft følelserne i spil foran kameraet, da hun deltog i ’Bachelorette’ og fandt sammen med Daniel Lazark.

Parret er ikke længere sammen, men Sofies oplevelser har givet hende noget helt særligt, som hun nu tager med sig i rollen som vært.

For hun ved, hvordan det føles at åbne sit hjerte for åben skærm, og hvor skræmmende det kan være. Det er noget, man kan forestille sig, at hun med fordel kan bruge i rollen som vært.

Det er også noget, som seerne har bemærket, og nu siger alle det samme.

Seerne roser den nye vært

I kommentarsporet til det nyeste opslag fra programmet hos Newsner, har seerne hurtigt givet deres dom, og den er langt fra hård.

– Savner Lene, men Sofie gjorde det godt på sin måde. Et godt program med de dejlige landmænd, skriver en seer.

En anden stemmer i:

– Sød vært, hun gjorde det godt. Det må også være angstprovokerende at tage over efter Lene.

En tredje lægger ikke skjul på sin begejstring:
– Det var rigtig godt med ny, sød, frisk vært, som klarede det flot.

Og en fjerde går endnu længere:
– Super god og sødere og meget mere afslappet vært end Lene.

I sæsonpremieren fulgte seerne blandt andet Lars P, der efter speeddates skulle tage den første og for mange svære beslutning, om hvem af de fem piger, der skulle sendes hjem?

Men selv den slags drama kunne ikke overskygge interessen for den nye vært, som altså ser ud til at have fået en varm velkomst i programmet.

Hvad synes du? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE: