
Lene Beier har sammen med familien travlt med at sørge godt for de mange gæster, der kommer forbi deres hotel. Nu har de haft besøg af en kendt sanger.
Lene Beier er kendt for at stå i spidsen for programmet som ‘Landmand søger kærlighed’, ‘Vi drukner i rod’ og ‘Mit frirum’.
Men i år har hun valgt at sige farvel til både ‘Landmand søger kærlighed’ og ‘Vi drukner i rod’. Det skyldes ikke, at hun er blevet træt af programmerne, men hun er lige nu i gang med at udleve en stor drøm sammen med resten af familien.
Hun og hendes mand, Anders, købte sidste år hotel Hotel Edelweiss, og siden har de haft travlt med at renovere hotellet og sørge for de mange gæster, der er kommet til.
Blandt de mange gæster har flere kendte ansigter gennem året dukket op. Blandt andet fortalte Svend Kirkegaard Hansen, der to gange har medvirket i ‘Landmand søger kærlighed’, hvordan han og kæresten i foråret overraskede Lene Beier på hotellet. Nu har endnu en kendt dansker været forbi Beiers hotel.
Roser maden
Denne gang er det Anne Linnet, der har været på besøg hos Lene Beier og familien. I et opslag på Instagram har hun delt et par billeder fra turen. Her står hun storsmilende sammen med tv-værten foran hotellet.
I opslaget er der ingen tvivl om, at hun har haft en skøn oplevelse i Østrig.
– Kære Venner – en smuttur til Tyrol i Østrig hvor jeg kom forbi Lene Beiers Hotel Edelweiss – god mad og vidunderlig stemning – det kan varmt anbefales, skriver hun i opslaget.
Det er strømmet ind med kommentarer til billedet, og en af dem er fra hotelmutter selv.
– Tak for besøget, det var godt at se jer. Håber I får en forrygende dag i München, skriver Lene Beier i opslaget.
Selvom tv-værten trådte tilbage fra de to store programmer tidligere i år, så betyder det ikke, at hun fuldstændigt forsvinder fra skærmen. Den 2. oktober får ‘Beier på alpehotellet’ premiere på TV 2 Play og TV 2 Fri.
Hvor ser det ud til at have været et skønt besøg. Nu hjælpes vi ad med at ønske Anne Linnet alt det bedste fremover.