Normalt kan interesserede følge med i Lene Beier og familiens liv på de sociale medier. Men den seneste tid har der været forholdsvis stille fra tv-værten, og det har fået flere til at blive bekymrede. Nu forklarer Beier, hvorfor der har været stille. Der er nemlig en helt logisk årsag til fraværet på de sociale medier.
Lene Beier har gennem mange år været en af de mest populære værter i Danmark. Hun har i ti år stået i spidsen for ‘Landmand søger kærlighed’, og de sidste par år har man også kunne se hende i spidsen for ‘Vi drukner i rod’.
Hun har dog sagt farvel til begge programmer af en bestemt årsag. Sammen med sin mand har hun købt et hotel i den østrigske landsby Itter. Opstarten og livet på hotellet har danskerne kunne følge med i i programmerne ‘Alpehotellet og ‘Jul på alpehotellet’.
Normalt kan man også følge med i livet på hotellet på hendes Instagram, men den seneste tid har der været stille, hvilket har fået flere til at spørge hende, om der er noget galt.
Nu forklarer Lene Beier i en række stories på Instagram, hvorfor der har været så stille den sidste tid.
Derfor har hun været stille
I en række stories fortæller hun, at hun har modtaget flere beskeder, hvor folk har spurgt, om der var noget galt.
At være hotelmutter er ikke noget, som man kommer sovende til. Der er altid noget, der kan laves, hvad end det er rengøring, madlavning eller at være den gode vært for gæsterne. Derfor har tv-værten holdt en velfortjent ferie.
– Jeg har bare holdt ferie. Jeg har nydt det, og jeg har været offline sammen med min familie. Jeg har været på total romantisk kærlighedstur til Wien med Anders og har slappet af og været sammen med drengene og mor, fortæller hun på Instagram.
Her lyder det også, at det går godt med dem alle, og hun er mega glad for, at folk tjekker op på dem.
At være på turen for dem var godt at være afsted sammen. Hun fortæller, at parret var i Wien i fire dage, men at hun kun tog et billede
Men nu er hun tilbage og er igen klar til at opdatere sine mange følgere på, hvordan livet går på hotellet.
Hun fortæller, at det er en stor dag i byen, da der skal holdes julearrangement. Derudover er det også en vigtig dag for hotellet, for der skal nemlig julelys op. Julelyset ankommer med en fragtbil i dag fra Danmark og hun håber sådan, at det kan blive sat op, inden hun drager et kort smut til Danmark i morgen.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Lene Beier og familien alt det bedste.