Linse Kessler kaster sig ud i noget helt nyt

Den tidligere ‘Familien fra Bryggen’-stjerne Linse Kessler kaster sig nu ud på dybt vand som krimiforfatter og er på vej med bogen ‘Liget ved Langebro’.

Det er nye tider for den 59-årige TV-stjerne Linse Kessler, der de seneste år har været lidt frem og tilbage med, hvad der skal ske, efter ‘Familien fra Bryggen’ har lukket og slukket.

Nu overrasker hun igen. For det er nemlig noget helt nyt, der er hendes næste projekt. Hun er vej på en krimi under titlen ‘Liget ved Langebro’.

Linse Kessler er nemlig gået sammen med revyforfatter Lukas Birch om at skrive denne bog. Det oplyser forlaget Grønningen i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

Mopper er med i bogen

TV-kendissen har som bekendt boet på Islands Brygge en stor del af sit liv. Denne viden er uden tvivl blevet omsat i bogen.

Det stod også klart i TV-programmet ‘Familien fra Bryggen’, hvor man igennem 20 sæsoner kunne følge Linse Kessler, hendes datter Stephanie og hendes mor Mopper.

Langebro er en bro, der forbinder København med Amager. Der er udsigt til denne bro fra Islands Brygge.

Bogen er en hyldest

Den nye bog ‘Liget ved Langebro’ udkommer den 6. oktober 2025, og faktisk bliver Linse Kesslers afdøde mor, Mopper, også en del af bogen.

I beskrivelsen af bogens indhold fremgår det, at journalisten Signe Messborg bliver indblandet i en drabssag, og bag hende står veninden Olivia samt “Signes skøre engelske mormor, Mopper”.

“Du dør af grin, mens mordgåder løses”, fremgår det også af beskrivelsen.

Krimigenren er ny

Linse Kesslers mor Mopper, der havde det borgerlige navn Ann Patricia Christiansen døde tilbage i 2016, og derfor vil bogen nok uden tvivl være en hyldest til hende.

Det er ikke første gang, at Linse Kessler udgiver en bog, for hun har tidligere udgivet selvbiografierne ‘Linse – Jeg gør, hvad jeg vil’, ‘Slap dog af. Linses guide til et godt liv’, ‘Linse og Didde’ og bogen ‘Mopper og mig’.

Men det er altså første gang, at TV-stjernen udgiver en krimi, hvilket også er tilfældet for Lukas Birch, og her lover makkerparret læseren “mord, mennesker og ‘Mopper-bid’ i det første bind.

Talkshow er på vej

Allerede nu er det blevet offentliggjort, at makkeparret udgiver andet bind ‘Hævnen i hangaren’ i marts 2026, men Lukas Birch og Linse Kessler er også inden længe aktuelle i et andet projekt sammen.

Revyforfatteren skal nemlig også modere det kommende talkshow ‘Modne madammer’ sammen med Linse Kessler og Janni Ree.

Vi glæder os til at læse med!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...