Mai Mercado er halvvejs igennem kemoterapi

Politikeren Mai Mercado er ramt af aggressiv brystkræft. Men nu kan hun fejre, at hun er halvvejs igennem sin kemobehandling.

Det er en svær tid for den 45-årige politiker Mai Mercado, for hun er ramt af brystkræft og er derfor lige nu i kemobehandling.

Nu kan hun fejre, at hun er halvvejs igennem behandlingen, hvilket fremgår af en opdatering på Facebook, hvor politikeren afslører, at hun vågnede op med forventningskvalme.

Kroppen er nemlig klog af skade fra tidligere og fremtvinger derfor kvalme, og derfor har Mai Mercado fejret milepælen i en mindre skala.

Mai Mercado var aktiv

“Jeg er kæmpe, kæmpe glad. Det her er en vigtig milepæl – halvvejs gennem min kemobehandling. Jeg vågnede i nat med kvalme. Den såkaldte forventningskvalme. Kroppen har simpelthen lært, at kemo = kvalme”, skriver hun.

Men hun har stadig været ganske aktiv, for hun har bagt pølsehorn, lavet fried rice, handlet ind og løbet en tur. Desuden er der blevet lavet madpakker til børnene og gjort klar til Mortens aften.

Men efter fejringen ved hun også, hvad der skal ske i morgen. Bivirkningerne fra behandlingen kommer nemlig først dagen efter, og nu forklarer hun også, hvorfor hun i opslaget sidder med store handsker på.

Se opslaget herunder eller klik her.

Hænderne prikker

Der er nemlig tale om kølehandsker, der modvirker senfølger i hænderne, som kan være forårsaget af behandlingen. De holdes ved minus 20 grader for at mindske risikoen for nerveskader.

“Siden sidste kemo har jeg mærket en prikkende, snurrende fornemmelse i håndfladerne. Lidt som om hænderne sover”, skriver politikeren.

Hvis kølehandskerne ikke virker, så kan lægerne blive nødt til at give en lavere dosis eller udskyde næste behandling, og det ønsker Mai Mercado bestemt ikke.

Mai Mercado fik diagnose

“Det passer ikke mit temperament, at der skal ske ændringer”, understreger hun men skriver samtidig, at hun naturligvis følger lægernes råd.

Det var tilbage i august, at politikeren kunne dele den triste nyhed, at hun havde fundet en knude i brystet, og at hun efterfølgende fik konstateret brystkræft.

Siden har hun stået åbent frem omkring sin sygdom og behandlingen, og Mai Mercado er også ambassadør for Senfølgerforeningen.

Brystet er fjernet

Derfor har hun også fået en del henvendelser fra kræftpatienter, der kæmper med føleforstyrrelser, og hun håber, at hendes åbenhed kan hjælpe andre i samme situation.

Mai Mercado har allerede fået fjernet det ene bryst og skal senere igennem endnu en operation, inden hun skal i både stråle- og medicinsk efterbehandling.

Vi håber på det bedste for Mai Mercado!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...