Martin og Lucas fra ‘Nybyggerne’ skal være forældre

Martin Storgaard og Lucas Lohmann, der medvirkede i ‘Nybyggerne’ i 2021, skal være forældre for første gang.

Der er rigtigt godt nyt fra Nybyggerne-parret Martin Storgaard og Lucas Lohmann, der blev gift ved et skønt sommerbryllup tilbage i 2024.

De to medvirkede i TV 2-programmet tilbage i sæson syv i 2021. Senere blev de altså gift i smukke omgivelser i Odsherred.

Nu deler de endnu en lykkelighed nyhed. Ægteparret skal nemlig være forældre, deler de i et nyt opslag på Instagram.

“Et nyt og fantastisk projekt venter forude. For os er det en helt ny disciplin, og der findes ingen manual. Vi glæder os til at fortælle mere.”

Se opslaget herunder eller klik her.

Ægteparret venter en dreng

I videoen skiftes ægteparret til at vise et stykke papir frem, hvor der står alt fra: “Brugermanual til livets største projekt” til billeder af en babyalarm, sut og bleer.

Nu fortæller de, at de skal være forældre til en lille dreng, der ankommer til efteråret.

– Vi har lavet en regnbuefamilie med en kvinde. Det har været en lang proces, som startede i en Facebook-gruppe. Ret vildt. Vi brugte hele sidste år på at “date” forskellige kvinder i forhold til at finde en, vi kunne skabe en familie sammen med, siger Martin Storgaard til Her & Nu.

Barnet skal deles

Barnets kommende mor hedder Kristel, og det er planen, at ‘Nybyggerne’-parret skal dele barnet 50-50 med denne kvinde, der bor tæt på dem.

Den første tid af barnets liv bliver dog anderledes men helt præcist hvordan, ved parret ikke endnu, men det vil de finde ud af hen ad vejen.

Det bliver formentligt noget med, at de skal overnatte hos hinanden, forlyder det. Om det er Martin eller Lucas, der er far til det kommende barn, vil de dog ikke afsløre.

Forholdet er godt

Det vigtigste for ægteparret var umiddelbart, at forholdet til moren var rigtigt godt, og det er heldigvis også sådan, det forholder sig, for de ses allerede med Kristel et par gange om ugen.

Det var en prioritet for ægteparret, at de selvfølgelig skal kunne dumpe ind hos hinanden og se hinanden tit, og det bliver også nemmere med daginstitution og skole, forklarer Martin.

Lige nu er de allerede ved at finde et navn til den lille ny, men det kan være lidt en udfordring, når man er tre parter, der skal være enige.

Alle tre parter glæder sig i hvert fald rigtig meget, og de er også sikre på, at det bliver både sjovt og hårdt. Desuden skal både Martin og Lucas med til fødslen, og det ser de frem til.

Stort tillykke til Martin og Lucas!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...