Melvin Kakoozas rørende øjeblik med sin mor

Der bliver både grinet og grædt i TV 2’s programserie ’Helt Sort,’ hvor komiker og skuespiller Melvin Kakooza rejser rundt i Danmark sammen med sin mor, Carolyne Kaddu.

Med humor og ærlige samtaler undersøger de to, hvad det egentlig vil sige at være dansk, og hvad det vil sige at være menneske.

Nu deler Melvins mor et klip fra programmet, som har fået mange seere til at stoppe op.

Et øjeblik, hvor mor og søn sætter ord på noget, der ofte kan være svært at sige højt nemlig kærlighed til sig selv og til hinanden.

I klippet, som Carolyne har delt på sin profil, har hun og Melvin en stille, men stærk samtale.

Svært at elsker sig selv

Og gennem samtalen er det tydeligt, at hun forsøger at komme igennem et vigtigt budskab:

– Er det meget kikset for dig at sige…, spørger Carolyne.

– At sige ‘jeg elsker dig’, Melvin, spørger Melvin og svarer selv:

–Ja, det er det.

Men Carolyne giver sig ikke så let.

– Hvad ville du sige til mig?

– Jeg elsker dig, mami, siger Melvin, mens han lægger hovedet på hendes arm.

– Ja, det jo det, svarer hun med et smil.

–Jamen, det er fordi, du er min mami, siger Melvin,.

Og mor Carolyne svarer:

–Ja, du er også min søn.

Det stærke budskab

Og så kommer budskabet, som rører de fleste:

– Nogle gange skal man sige, du skal ikke tale dårligt til dig selv, siger hun blidt.

Melvin spørger forsigtigt:

– Skal jeg tænke på dig, når jeg siger, jeg elsker mig?

Carolyne kigger på ham og svarer:

– Du skal ikke sige noget dårligt om min søn.

– Nåårh, siger Melvin og smiler, som om det pludselig giver mening.

– Når du kigger på dig selv i spejlet, så er du min søn. Så skal du ikke sige ‘arg, Melvin, hvor er du grim’. For så taler du dårligt om min søn.

– Det er meget sødt, mami, siger han stille.

Har rørt mange

Sammen med klippet har Carolyne delt en tekst, der opsummerer hele stemningen og det vigtige budskab i øjeblikket:

– Vi giver så meget kærlighed til andre, men glemmer ofte os selv. Det er vigtigt at huske, for selvkærlighed giver os styrke til at elske vores næste, skriver hun.

Et vigtigt budskab som har rørt mange:

–Det er så godt sagt, da det kan være svært at rose sig selv . Så TAK for den vinkel på det, skriver en af deres følgere.

Og en anden tilføjer:

–JATAK. det er VIGTIGT, det her

I ’Helt Sort’ tager Melvin Kakooza seerne med på en personlig rundtur i det danske kongerige. Serien beskrives af TV 2 som en humoristisk og kærlig rejse, hvor Melvin kaster sit skarpe blik på dansk kultur – og som altid deler han sine oplevelser med sin humørfyldte mor Carolyne.

Du kan se det hjertevarme klip herunder:

Hvad tænker du om hendes budskab? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...