Mikael Bertelsen hylder sin hustru

‘Det sidste ord’-værten Mikael Bertelsen har netop kunnet fejre, at han igennem 30 år har dannet par med erhvervskvinden Malou Aamund.

De fleste danskere kender Mikael Bertelsen som værten, der har de store kulturpersonligheder i stolen til et interview om deres liv i udsendelsen ‘Det sidste ord’.

Privat er han gift med en anden stor personlighed. Det er nemlig erhvervskvinden Malou Aamund, som han mødte tilbage i 1993, da de begge var unge.

Malou Aamund er datter af Asger Aamund og har blandt andet været administrerende direktør i Google Danmark.

Mikael Bertelsen hylder hustruen

Før forholdet til Mikael Bertelsen dannede hun faktisk par med kong Frederik, og de to blev især kendt for at sætte sig ind i en bil nytårsnat med promiller i blodet.

Nu hylder Mikael Bertelsen hende i et nyt opslag på Instagram i forbindelse med, at parret nu har kendt hinanden i 30 år og har tre døtre sammen.

Se opslaget herunder eller klik her.

“30. Elsker dig, Malou”, skriver han i teksten.

Praktikken gemt væk

Desuden blev ægteparret tilbage i 2021 bedsteforældre for første gang, da datteren Aia Aamund fik datteren Palma.

– Man er jo lykkelig på samme måde, som når man selv skal være forælder. Den eneste forskel er, at man ikke har alt det praktiske, hvilket jo er en endnu større glæde, sagde Mikael Bertelsen om graviditeten til Ekstra Bladet.

TV-værten blev morfar som 53-årig, mens flere af hans venner derimod fik små børn, men der var han med egne ord “langt foran”.

Mikael Bertelsen var lykkelig

Samtidig er han ofte blevet drillet med, at han med tre døtre måtte have det svært, når de en dag fandt kærester, men det har ikke været tilfældet, forsikrer han.

På samme måde har det heller ikke været svært for ham at skulle være morfar, hvilket han også senere markerede på Instagram.

Se opslaget herunder eller klik her.

“Tak for alle de søde hilsner på min fødselsdag. Den bedste gave var at få et barnebarn. Babyen på de gamle fotos har gjort mig til morfar”, skrev han.

“Min far var umulig”

Samtidig har Mikael Bertelsen også tidligere givet udtryk for, at han ser sig selv som en god far.

– Ja, det synes jeg. Jeg elskede min egen far, men han var fuldstændig umulig. En egoist, en spradebasse og fuldstændig grænseløs i fest, druk og farver, har han tidligere sagt til Liebhaverboligen.

Hvor er det smukt! Stort tillykke med kærligheden til Mikael Bertelsen og Malou Aamund!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...