Mogens Lykketoft jubler: Skal være oldefar

80-årige Mogens Lykketoft står overfor en fantastisk oplevelse i 2026. Han skal nemlig være oldefar for første gang.

Mogens Lykketoft fyldte i januar 80 år, og gennem sit liv har han oplevet meget både politisk og privat.

Han blev i januar 1981 hentet ind som minister for skatter og afgifter i Anker Jørgensens (S) regering og samme år blev han valgt ind i Folketinget.

Gennem de mange år i Folketinget blev han også finansminister og udenrigsminister.

Han blev i 2002 formand for Socialdemokratiet. Det skete efter Poul Nyrup Rasmussen overlov ham, da partiet tabte folketingsvalget året før.

Mogens Lykketoft stod i spidsen for partiet frem til 2005, inden han trak sig. Han var fra 2011 til 2015 formand for Folketinget og havde flere andre poster.

Men han har også oplevet meget i privatlivet. Sammen med sin første hustru fik han to døtre, Maja og Kit, som siden gjorde ham til morfar fem gange. Nu står familien overfor endnu en udvidelse, og den kommer til at give ham en ny titel. Det fortalte han mandag i ‘Go’ morgen Danmark’.

Afslørede nyheden direkte på fjernsynet

Mogens Lykketoft var i studiet i forbindelse med nyheden om, at danske mænd nu i gennemsnit bliver 80 år gamle. Her delte han sin egen fine nyhed.

– Jeg kommer ud for et lille nyt mirakel til april. Der skal jeg have det første oldebarn, og det er jo også noget, man kan gå og glæde sig til, og som kan holde en i gang på en eller anden måde – at opleve det også at det kunne lade sig gøre, fortalte han i ‘Go’ morgen Danmark‘.

Den tidligere minister er officielt gået på pension, men han holder sig stadig aktiv. I programmet fortæller han, hvor vigtigt det er for ham at vedligeholde kontakter og have noget at rive i for at holde sig kørende i den høje alder. En anden ting han gør for at holde sig frisk er at vinterbade.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Mogens Lykketoft tillykke med den kommende familieforøgelse.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...