En enlig mor er snart færdig med at studere, men hun glæder sig ikke til at komme ud på arbejdsmarkedet.
Vi kender alle vejen. Gå i skole, få dig en uddannelse og så ellers ud på arbejdsmarkedet, så du kan bidrage til samfundet.
For nogle er tiden på skolebænken lang, og derfor er det forståeligt, at der jubles, når man endelig er færdig.
Anderledes er det dog hos den enlige mor Luna Munk, der frygter at komme på arbejdsmarkedet efter et årti som studerende.
Det skriver hun i et opslag på Instagram.
Ifølge hende bliver hendes holdning mødt af folk, der spørger, om hun bare har taget en uddannelse for at tage den, men hendes manglende lyst bunder dog i noget andet.
I opslaget skriver hun, at den manglende lyst skyldes samfundets forventninger, at man skal optjene sin egen ferie, og at hun står til at skulle tilbringe mindre tid med sine børn.
Livet som studerende har nemlig budt på en større fleksibilitet, der har givet længere ferier, ligesom hun også har kunnet hente dem tidligere ved behov.
– Jeg ønsker ikke at skulle gå på kompromis med mine børn. Jeg ønsker at være der for dem, som jeg altid har været, og jeg ønsker ikke at skulle passe ind i kasser, jeg nødvendigvis ikke passer ind i, skriver hun.
Man skal have lyst til at arbejde
TV 2 har også talt med Luna, hvor man har spurgt ind til, om det er helt fair, at hun ikke ønsker at bidrage til samfundet, når andre nu har arbejdet for at hun kunne tage sine uddannelser, men den køber den enlige mor ikke.
– Det, synes jeg, er noget pjat. For jeg har også bidraget til samfundet ved at føde tre børn. Det er også fremtiden. Mine børn er også fremtiden.
Til mediet udtaler Luna, at formålet med hendes opslag var at fortælle, at det er okay at sige, at man er bange for arbejdsmarkedet, og at man skal have lyst til at gå på arbejde og ikke blot tænke, at vi bare skal bidrage.
Det går ikke, hvis alle har den holdning
TV 2 har ligeledes talt med Claus Berggren (V), der er byrådsmedlem og 1. viceborgmester i Randers.
Ifølge ham går den dog ikke, hvis alle delte samme holdning, for hvem skulle så betale for understøttelsen, spørger han.
Mediet nævner hertil overfor Claus Berggren, at Luna mener, at hun har bidraget til samfundet ved at føde børn, og selvom han er enig, så lyder der dog også et men, for mange mennesker bidrager på samme måde.
Han peger i stedet på muligheden for at arbejde på deltid kombineret med noget hjemmearbejde.
Hvad tænker du om hendes argumenter? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.