En særlig gestus var et sødt bevis på venskabet mellem Ib Mossin og Poul Reichhardt.
I begyndelsen var Ib Mossin blot endnu en ung mand, der så op til den allerede etablerede filmstjerne Poul Reichhardt.
Det hele skulle dog ændre sig, da Ib selv blev skuespiller, og de to begyndte at bruge mere tid sammen.
Det beviser en lille note, som Poul Reichhardt skrev til Ib Mossin.
Det skriver Billed-Bladet.
Startede ud til søs
I modsætning til mange andre stjerner, så var det lidt senere, at Ib Mossin kastede sig over skuespillet.
Som ung arbejdede han som kokkedreng på en fiskekutter, og senere tog han atter ud for at sejle på et større skib.
Efter afmønstring blev han ansat som piccolo i Palladium-biografen, hvorigennem han mødte netop Poul.
Poul var 20 år ældre og havde derfor allerede fået sin debut som skuespiller, før Ib overhovedet var blevet født.
Skæbnen ville dog, at de to skulle være mere end blot en stjerne og en fan.
Udover den første hovedrolle som Egon i ‘Farlig ungdom’ og som Peter i ‘Far til fire’-filmene, så landede han også en anden rolle i 50’erne.
Her skulle han nemlig spille med i Morten Korch-filmen ‘Fløjtespilleren’.
Fra at stå overfor sit idol, stod unge Ib Mossin nu side om side med ham i en spillefilm.
Det samme gjorde sig gældende i ‘Flintesønnerne’, og selvfølgelig klassikeren ‘Vagabonderne paa Bakkegaarden.’
Selvom de endte med at tilbringe mange stunder sammen, så lader det dog til, at de allerede tidligt havde en relation, der var mere end blot kollegaer.
Ifølge Billed-Bladet gav Poul nemlig Ib en gave på hans 21-års fødselsdag, der tydeligt viser, at der her var tale om et rigtigt venskab.
Gaven var en bog, og indeni havde han selvfølgelig skrevet en lille note til Ib.
– Hengivende hilsner din ven Poul Reichhardt.
Overtog stafetten
På mange måder var det også et venskab, der simpelthen var meant to be.
I mange år var det elskede Poul Reichhardt, som ofte blev hyret ind som førsteelsker.
Men med de forskellige roller sørgede Ib da også for at cementere sin status som damernes ven.
Ib var gennem sin karriere så populær, at han på et tidspunkt modtog mellem 100-150 fanbreve om dagen.
Det skulle efter sigende have løbet op i samlet set omkring halvanden million breve gennem tiden.
Selvom Ib fik kvindernes hjerter til at banke lidt hurtigere, så var det ikke nogen hemmelighed, at hans eget hjerte kun bankede for én kvinde.
Det kan du læse mere om herunder.
LÆS MERE:
- Ib Mossins hjerte bankede kun for én kvinde
- Kurt Ravn debuterede i en Morten Korch-film: Nu deler han privat historie om Axel Strøbye og Ib Mossin