
Onsdagens afsnit af ‘Som sunket i jorden’ bliver det sidste i et stykke tid, for nu holder programmet pause indtil efteråret.
Hen over juli er der nu blevet sendt tre spændende afsnit af Som sunket i jorden, hvor TV-vært Kristian Bech forsøger at opklare mysterier om forsvundne danskere.
I onsdagens afsnit var han på jagt efter Karin, der var forsvundet fra Danmark med sine børn. Hendes ekskæreste gerne ville opklare mysteriet om, hvor hun var blevet af.
I den aktuelle sæson har man ud over mysteriet om Karin kunne følge jagten på Rohini og Carsten.
Program holder pause
Men efter onsdagens afsnit blev sendt kan TV-værten desværre dele en nyhed, der nok vil dæmpe de fleste seeres iver. Det sidste afsnit i denne sæson lader nemlig vente på sig.
“Efter afsnittet i aften (eller nu på TV 2 Play) holder vi et par måneders pause, før vi er tilbage med et brag af en sæsonafslutning”, skriver Kristian Bech.
Se opslaget herunder eller klik her.
Desuden skriver Kristian Bech i sit opslag, at holdet bag som ‘Som sunket i jorden’ altid er på udkig efter nye sager, de kan kaste sig over. Derfor opfordrer han folk til at kontakte ham, hvis de har en savnet person.
TV-program topper listen
Dermed er der allerede nu lagt i kakkelovnen til, at der kommer en ny sæson af TV 2-programmet, hvilket Kristian Bech i forvejen har løftet sløret for.
Der er ingen tvivl om, at ‘Som sunket i jorden’ er ganske populært hos seerne. TV-programmet topper nemlig listen over de mest sete programmer uge efter uge.
I sidste uge lå ‘Som sunket i jorden’ på en andenplads over mest sete programmer med 675.000 seere kun overgået af ‘Hotel Romantik’.
“Det er virkelighed”
Kristian Bech har oprindeligt en baggrund som politibetjent. Det var derfor lidt af et tilfælde, at han nu er endt med at stå foran kameraet.
– Lige før vi finder en eftersøgt, får jeg den samme følelse, som jeg gjorde foran dørklokkerne i politiet. For mange er det her jo bare et TV-program, men for de pårørende er det virkelighed, har han tidligere sagt til TV 2.
Desværre er det ikke alle forsvundne, der gerne vil findes igen, og Kristian Bech har ikke lagt skjul på, at det hårdeste er, når der er børn involveret, og forældrene egentligt ikke ønsker at se dem.
Vi glæder os virkelig til at se det sidste afsnit af sæsonen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Kristian Bech sætter ord på at lave ‘Som sunket i jorden’
- Nu sætter Carstens søster ord på ‘Som sunket i jorden’