Nu er der nyt om Stefans hus i ‘I hus til halsen’

For to år siden forsøgte Stefan Knudsen at sælge sit hus i Assens igennem DR-programmet ‘I hus til halsen’, og nu er der status om huset.

Det var tilbage i 2023, at Stefan Knudsen ville have hjælp af Søren Vester og Line Franck til at sælge sit lille byhus i Assens i I hus til halsen.

Han medvirkede i programmet sammen med vennen Tom. Programmet er netop blevet genudsendt på DR1.

Stefan havde i 15 år forsøgt at komme af med huset på 78 kvadratmeter fordelt på to etager. Han havde desuden i 2017 været ramt af en depression.

Prisen blev sat ned

Stefan Knudsen købte huset for 20 år siden. Men det har været udlejet i mange år. For syv år siden flyttede han tilbage til det, efter han blev skilt fra sine børns mor.

Dengang ville Stefan gerne videre i sit liv og have huset, der oprindeligt var udbudt til 750.000 kroner, solgt. Men Line Franck satte prisen ned.

Huset blev derefter udbudt til 699.000 kroner i oktober 2022, da Line Franck mente, det måtte kunne lokke en køber til.

– Stefans hus har nu været til salg i et par måneder. Der har været en rigtig fin interesse, og der har været 5-6 fremvisninger. Der er en enkelt kunde, som er meget interesseret i huset, og som pt. er i dialog med banken om, hvorvidt huset skal købes eller ej, sagde hun i programmet.

Huset er ikke solgt

Den potentielle køber sprang dog fra, og huset i Assens var ikke blevet solgt, da programmet blev vist første gang i 2023.

Det er nu over to et halvt år siden, at programmet blev optaget, og huset er stadigvæk ikke blevet solgt ifølge en boligannonce hos Nybolig, hvor man også kan se billeder af huset.

“Her på Skelvej 34 finder man dette skønne rækkehus centralt placeret i Assens by. Fra ejendommen er der kort afstand til alle hverdagens fornødenheder såsom indkøbsmuligheder, daginstitution, idrætsfaciliteter, skole samt byens hyggelige handels- og havnemiljø, hvor man finder gode restauranter og specialforretninger.”

Bud modtages

Stefan Knudsens byhus på adressen Skelvej 34 i Assens bliver lige nu udbudt til 675.000 kroner, men der modtages bud.

Det fremgår desuden af boligsiden, at prisen på huset blev nedsat med 24.000 kroner i september 2024, og nu er der bare tilbage at håbe, at Stefan Knudsen snart kan finde en køber.

Vi håber på det bedste for Stefan – og at huset snart bliver solgt!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...