Ifølge nye oplysninger har den danske cykelstjerne besluttet sig for ikke at deltage ved VM i Montreal, efter at et alvorligt styrt satte en stopper for hans Tour de France.
Jonas Vingegaard ventes ikke at genoptage konkurrencekørslen ved VM, der bliver afviklet om cirka en måned.
Sådan lyder det fra det hollandske medie HLN, der angiveligt har fået fat i informationer om dette.
Ifølge mediets kilder vælger den danske stjerne at springer over verdensmesterskabet i Montreal, selvom der tidligere har været rygter om hans deltagelse.
Tvivlen om, hvordan Jonas Vingegaard ville ende med at afslutte denne sæson, har ulmet, siden han styrtede voldsomt under årets Tour de France.
Her pådrog han sig et brækket kraveben og var som et resultat af dette nødt til at trække sig fra løbet.
Holder kortene tæt
For nylig fastslog hans mandskab, Visma-Lease a Bike, over for B.T., at der endnu ikke var truffet nogen afgørelse i forhold til rytterens program for årets sidste måneder.
Ud fra netop den melding vurderede cykelekspert Brian Holm, at Vingegaard med sikkerhed ikke ville blive klar til at kunne deltage i VM-linjeløbet i Canada.
Løbet afvikles i Montreal den 27. september, og ekspertens forudsigelse ser nu ud til at ramme plet.
HLN gør dog opmærksom på, at Visma-Lease a Bike endnu ikke har bekræftet noget om, hvorvidt det er en del af Vingegaards planer at køre VM.
Landstræner håbede på deltagelse
Ifølge det hollandske medie ventes en afklaring om den danske stjerne i løbet af den kommende uge.
Den danske landstræner, Michael Mørkøv, har i lang tid været åben omkring, at han har håbet på at få Vingegaard med til mesterskabet.
Årsagen er, at den bakkede rute ligger godt til danskerens evner som klatrer.
Fravælger han VM, findes der ifølge HLN kun ganske få øvrige løb i denne sæson, som vil egne sig godt til hans egenskaber.