Nu svarer Lene James Mikkelsen på kritik

De kvindelige dommere i ‘Vild med dans’ har i år fået kritik for at tage taletiden fra kollegaen Sonny Fredie Pedersen. Men det har intet på sig, siger Lene James Mikkelsen.

Uge efter uge har der i år været en del kritik af, at Lene James Mikkelsen og Marianne Eihilt fylder lidt for meget i dommerpanelet i ‘Vild med dans’.

Det har været på bekostning af deres kollega Sonny Fredie Pedersen, mener mange. Nu kommenterer Lene James Mikkelsen på kritikken.

Det er hendes anden sæson i ‘Vild med dans’. Hun er godt klar over, at seerne har ment, at hendes kollega ikke får plads nok.

– Vi får nøjagtig den samme taletid. Faktisk får vi på forhånd en liste, hvor vi får lige meget tid på, og det bliver fordelt hver uge, hvis nogen er gået over. Hvor lang tid vi taler, styrer værterne og Mastiff, understreger hun overfor Newsner Danmark.

Silas Holst kritiserede

Dommeren siger desuden, at hvis Sonny Fredie Pedersen skulle tale mindre end hun og Marianne Eihilt, så er det, fordi han selv vælge ikke at bruge al sin tid.

Faktisk ved Lene James Mikkelsen ikke helt, hvad denne kritik skulle bunde i. Desuden forholder hun sig også til, at Silas Holst har udtalt, at der mangler nogen, der tør gå til parrene.

– Måske mener han, at vi er mere kritiske. Det er jo en balance, og det er godt nok svært, for hvor hårdt skal man gå til den? I hvilken procentdel skal man kigge på selve dansen?, siger hun.

Dommerne er forskellige

Personligt kunne hun godt tænke sig at være mere kritisk i forhold til dansen og udtale sig om det, man kunne arbejde mere med, og TV 2 beder faktisk også netop dommerne om at forholde sig til det dansetekniske.

Det er jo også et spørgsmål om, hvad man dømmer efter, for hun kigger personligt efter, om det ser naturligt og koordineret ud, mens Marianne Eihilt kigger efter linjerne, og Sonny Fredie Pedersen gerne vil underholdes.

– Så vi er meget forskellige, synes jeg, understreger Lene James Mikkelsen.

Nydanserne er gode

Generelt synes hun, at ‘Vild med dans’ har kørt i et højt gear i år, og at der har været meget aktivitet på de forskellige ting.

Nydanserne har haft en høj kvalitet til at starte på. De er siden blevet udfordret mere og mere, og Lene James Mikkelsen er slet ikke i tvivl om, at det bliver en spændende finale, der venter.

Så fik vi opklaret den sag – vi glæder os til at se ‘Vild med dans’ på fredag!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...