Nu taler Laura fra ‘Gift ved første blik’ ud om ægteskabet

Laura er i ‘Gift ved første blik’ blevet gift med Sonny, og nu indrømmer hun, at hun ikke ligefrem var blæst bagover fra starten over giftemålet.

Det tredje afsnit af årets Gift ved første blik blev torsdag vist på DR1. Her er blandt andre Laura lidt vægelsindet omkring sit giftemål med Sonny.

Laura fortæller nemlig ærligt om, at hun ikke føler de store romantiske følelser. Hun er overvældet, skuffet og frustreret over, at ægtemanden ikke lever op til hendes forventninger.

Det delte Laura også, da hun er i terapi med psykologen Trine i programmet. I dag deler hun, hvad der i virkeligheden foregik inden i hende.

– På det her tidspunkt havde jeg svært ved at se matchet. Jeg kunne godt se, hvor vi kunne lære noget af hinanden, men jeg hæftede mig ved alle forskellighederne. Der var bare ikke denne her umiddelbare kemi imellem os, siger Laura til BILLED-BLADET.

Uvisheden fyldte meget

Derfor var Laura også presset over, at hun skulle på bryllupsrejse med sin udkårne. Hun synes, det var grænseoverskridende at dele seng med et andet menneske og være langt væk hjemmefra.

Derfor understreger Laura også, at uvisheden fyldte rigtigt meget hos hende. Men på trods af, at hun var presset over rejsen og havde svært ved at se matchet, så var hun klar på at give ægteskabet en chance.

Laura var nemlig nysgerrig på at lære Sonny bedre at kende og prøve at finde frem til det, de var matchet på. Men at hun også havde brug for pausedagene til at reflektere.

– Det er en kæmpestor oplevelse, og jeg var simpelthen så overvældet af det hele, at jeg bare havde et virkeligt stort behov for lige at komme hjem og sove og få vendt alle tankerne efter alle de her oplevelser, der har været, siger hun til Se og Hør.

Kærligheden udeblev

Samtidig reagerer Laura meget anderledes, end hun havde forventet, og derfor havde hun nogle tanker og følelser, hun havde brug for at vende med sig selv inden terapien og bryllupsrejsen.

Laura havde naturligvis håbet på kærlighed ved første blik, da hun for første gang skulle møde Sonny, hvilket hun tror, alle håber på, men det skete ikke.

Hun forklarer, at drømmescenariet jo er, hvis man går ind til brylluppet og tænker: “Der var han jo”, men ægteskabet var meget anderledes, end hun havde forestillet sig.

Hvor er det trist for Laura, at hun har det sådan – vi håber på det bedste for hende og Sonny!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...