
Tilbage i marts mistede Lene Bier og familien deres elskede hund. I sidste uge kunne den populære tv-vært så fortælle, at de havde fået en ny hund. Nu viser hun den kære lille gut frem.
Det var med stor sorg, at Lene Beier i marts kunne fortælle, at familiens elskede hund var død. Bruce Wayne, som man har kunnet se i forskellige tv-programmer, blev 11 år.
Den lille gut satte et stort aftryk i familiens hjerter, og selvom ingen kan erstatte Bruce Wayne, så har familien nu fået et nyt medlem.
I sidste uge kunne tv-værten i et par stories fortælle, at hun havde været henne og hende en ny hvalp. Hun sagde ikke andet end at det var en han og at han var knap 9 måneder, men nu viser hun den lille fyr frem.
Mød Krudt
At der er kommet en ny hund i familien, kommer ikke som en stor overraskelse. Da Lene Beier for nyligt havde fødselsdag, lød det fra hende, at hun ikke kunne ønske sig mere. Det skulle da lige være en hund. Og nu er det ønske gået i opfyldelse.
Det er i forbindelse med fejringen af sønnen Otto, at Lene Beier har vist familiens nyeste medlem frem. Otto fyldte 14 år i sidste uge, men det var ikke kun fødselaren, der blev vist frem. Det gjorde familiens hund også.
Da Lene Bier lagde sine stories op omkring den lille hund, kunne man ane, at den var mørk. Og det har da også et navn, som leder tankerne hen på pelsens farve. Hun fortæller, at den lille søde fyr hedder Krudt, og han er lige blevet 9 måneder gammel.
På de tre billeder af hunden tv-værten har delt i opslaget kigger han nysgerrigt rundt på sine omgivelser med sine store skønne øjne.
Hvis du vil se billederne af lille Krudt, skal du scrolle videre i Instagram-opslaget herunder.
Hvor er den lille vovse bare kær! Nu hjælpes vi ad med at ønske Lene Bier og resten af familien alt det bedste fremover.
LÆS MERE:
- Lene Beier overrasket til sin fødselsdag
- Lene Beiers mening om den nye ‘Landmand søger kærlighed’-vært