Tirsdag aften kunne seerne nyde det sidste afsnit i dette års udgave af ’Landmand søger kærlighed’. I slutningen af afsnittet kom nyheden om, at der kommer endnu en sæson af det populære program. Nu sætter TV 2 ord på, hvorfor de har valgt at lave endnu en sæson.
‘Uge efter uge kan man finde ’Landmand søger kærlighed’ på listen over mest sete programmer i Danmark, når programmet ruller over skærmen. Tirsdag rullede sæsonens sidste afsnit over skærmen. Sæsonen adskiller sig på et stort punkt fra de foregående. For mens det de tidligere år har været Lene Beier, der med kærlig hånd har holdt styr på landmændene i jagten på kærligheden, så er det i år Sofie Martinusen, der har haft fornøjelsen af at stå i spidsen for programmet.
I slutningen af afsnittet kom den skønne nyhed, at der kommer endnu en sæson. Hos TV 2 er der ingen tvivl om, hvorfor der skal komme endnu en sæson.
– Vi elsker ‘Landmand søger kærlighed’. Vi bliver aldrig trætte af at fortælle historien om, at “der er en til os alle”, hvis man er åben og indstillet på at arbejde for det. I en tid, hvor folk i stigende grad lever hver for sig og har svært ved at finde en partner, er det bare så vigtig at udkomme med det budskab. Vi bliver i hvert fald aldrig trætte af at matche folk og fortælle historierne om “kærligheden på landet”, siger redaktør Mads Volck fra TV 2.
Mens de nye landmænd endnu ikke er fundet, så er det store spørgsmål, hvem der skal stå i spidsen for programmet. Nu sætter TV 2 ord på, hvem de håber skal styre showet næste år.
Denne vært håber TV 2 på
Hos TV 2 er der ingen tvivl om, hvem de håber, der skal stå i spidsen for det populære program.
– Vi håber bestemt, at vi kan fortsætte med Sofie Martinusen, siger Mads Volck.
Adspurgt om, hvordan TV-stationen synes, at Sofie Martinusen har klaret den første sæson, er der masser af rosende ord til den nye TV-vært.
– Vi synes, at Sofie har klaret det rigtigt godt. Landmændene har været trygge ved hende, og hun er gået friskt til jobbet og tilsat det sit gode humør og smittende væsen, siger Mads Volck.
Hvor er det spændende, at der kommer endnu en sæson af det populære program. Hvad synes du om dette års udgave af ‘Landmand søger kærlighed’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.
LÆS MERE:
- Efter ‘Landmand søger kærlighed’: Sådan går det Kimi og Chris
- Efter ‘Landmand s’ger kærlighed’: Sådan går det Kasper og Sandra