‘Nybyggerne’-par skal sælge deres hus

Der er gyldne tider på boligmarkedet for tidligere ‘Nybyggerne’-deltagere.

Frederikke Stolbjerg og Anders Sandberg, som er kendt fra den ottende sæson af det populære TV 2-program ‘Nybyggerne’, har nemlig sat deres stilfulde villa i Vedbæk til salg.

Og hvis alt går efter planen, kan de stikke af sted med en gevinst, de fleste kun kan drømme om.

Ifølge en pressemeddelelse fra Boliga er der ikke tale om det typehus, de selv renoverede og istandsatte i programmet. Det er til gengæld deres nuværende hjem nord for København, der er drejer sig om.

Villaen, der er opført i 1956, byder på 226 kvadratmeter bolig fordelt på syv værelser.

Hele herligheden er placeret på en næsten 1.900 kvadratmeter stor grund midt i et af Danmarks mest eksklusive postnumre: Nemlig 2950 Vedbæk.

Stor gevinst i vente

Prisskiltet lyder på svimlende 18.495.000 kroner. Parret købte huset i 2017 for 6.850.000 kroner.

I sæson otte af programmet var det parret, Lasse og Heidi, som kunne kalde sig de heldige vindere af deres drømmehjem.

Men selvom Frederikke og Anders ikke løb med sejren, har de i dag meget mere at glæde sig over.

For med lidt held og en køber med penge på lommen kan de stå til en gevinst på over 11 millioner kroner før skat og salgsomkostninger.

Og mens de måske pakker flyttekasserne og drømmer om nye boligprojekter, kan årets ‘Nybyggerne’-vindere, Maise og Simon fra det grønne hus, fejre deres sejr.

De skal nemlig til at planlægge, hvordan og hvornår de skal rykke teltpælene op fra Helsingør, hvor de på nuværende tidspunkt har bosat sig.

Hvis du er interesseret i at se huset, så kan du tjekke det ud lige her.

Held og lykke med salget. Hjælp os gerne med at ønske parret held og lykke i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...