
Albert Johannes Berg og Winta Habte Yehdego, der medvirkede i ‘Nybyggerne’ i 2023, venter nu deres første barn.
Der er dømt ren babylykke for Albert Johannes Berg og Winta Habte Yehdego, der medvirkede i Nybyggerne i 2023. De afslører nu, at de venter deres første barn.
Se opslaget herunder eller klik her.
Det afslører Winta Habte Yehdego på sin Instagram-profil, hvor hun viser sin gravide mave frem. Hun skriver samtidig, at parret venter en dreng.
De har da også tidligere udtalt, at de længe har drømt om at få børn samt en stor hund. Nu er Winta Habte Yehdego så 25 uger henne og forventer at føde i midten af oktober.
– Vi er spændte og glæder os til at møde ham og se, hvad han er for en, siger Winta Habte Yehdego til Her & Nu.
Parret tager på ferie
Parret har tidligere fortalt, at de ynder at dyrke en særlig ferieform, da de har kørt Europa tyndt i deres Berlingo. Den er jo som bekendt er en særdeles familievenlig bil.
– Vi har særligt brugt Berlingoen til at tage på klatreferie. Det er sportsklatring, hvor vi tager ud på forskellige fede ruter. Men det geniale ved vores bil er, at vi kan sove 10 meter væk fra der, hvor vi skal klatre, har Albert Johannes Berg tidligere udtalt til Her & Nu.
Hans kæreste supplerer, at det gode ved deres bil er, at man i mange andre lande ikke bare sådan lige kan campere ude i naturen. Men når man kører rundt i noget, der ligner en personbil kan man nemmere parkere den alle mulige steder og sove.
Mere plads var ønsket
Samtidig har de også udtrykt et ønske om at flytte tættere på naturen og skabe en base. Hvilket også er årsagen til, at de meldte sig til ‘Nybyggerne’ i 2023, hvor husene lå i Hornsherred i Sjælland.
I byen boede de nemlig ikke så stort, og de ønskede mere plads ud over, at Albert Johannes Berg også havde familie i området.
Dengang fortalte parret også, at de var blevet udfordrede ved at medvirke i ‘Nybyggerne’, og at de er blevet utroligt glade for det hjem, de har skabt, men som de så ikke endte med at vinde.
Siden hen har Albert Johannes Berg og Winta Habte Yehdego udtrykt ønske om at flytte ind i et såkaldt tiny house, hvor alt er indrettet på ganske få kvadratmeter.
Vi ønsker stort tillykke til Albert Johannes Berg og Winta Habte Yehdego!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- ‘Nybyggerne’- Rasmus og Matias deler godt nyt
- ‘Nybyggerne’-Rasmus og Matias’ udfordringer med huskøb