Nyt afsnit af ‘Som sunket i jorden’ får folk til at reagere

Lige for tiden kan man se den nye sæson af ‘Som sunket i jorden’. Efter onsdagens afsnit er der især en ting, som seerne reagerer på.

I ‘Som sunket i jorden‘ forsøger den tidligere politiassistent Kristian Bech at finde forskellige personer, der er forsvundet. I sæsonpremieren lykkedes det ham og resten af holdet at genforene Sascha Karu Jessen sin mor i Sri Lanka. Hun forlod ham, da han bare var tre år, men efter Kristian Bech og resten af holdet bag det populære program gik ind i sagen, blev de genforenet.

I onsdagens afsnit undersøgte holdet en mystisk sag. I 1980 tog Carsten på sin første udlandsrejse som voksen, men allerede på den første dag forsvandt han.

Carsten var rejst afsted sammen med sin ven. Undervejs havde de på busturen mødt tre andre, men desværre kunne ingen af dem hjælpe med at finde ud af, hvad der var sket med Carsten.

Det lykkedes desværre heller ikke det populære program at finde ud af, hvad der skete med Carsten i 1980. Men efter afsnittet er blevet sendt, er det strømmet ind med reaktioner.

En kommentar går igen

I kommentarsporet hos Newsner Danmark giver flere udtryk for, at det er trist for familien, at det ikke lykkedes programmet at finde Carsten. De havde håbet, at søsteren endelig kunne få en afslutning efter så mange år.

Men der er en anden kommentar, der især går igen efter programmet er blevet sendt. Seerne er nemlig vilde med værten Kristian Bech og hans evner.

– Kristian er en meget sympatisk mand, skriver en, mens en anden skriver:

– God udsendelse. Kristian er virkelig god til dette.

Det er ikke kun Kristian, der får rosende ord med på vejen.

– Kristian og hans team skal have 👍 for det kæmpe arbejde de gør, for at hjælpe alle pårørende i programmerne, lyder det i kommentarfeltet.

– Godt program og en dygtig vært. Men hvor er det synd for familien, tænk den uvished de skal leve med, skriver en anden person.

Hvad synes du om ‘Som sunket i jorden’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...