
I et interview med Newsner fortæller Otto fra ‘Gift ved første blik’ nu sandheden om de manglende kys mellem ham og Amalie.
Første afsnit af ‘Gift ved første blik’ er endelig løbet over de danske skærme, og der er i den grad lagt op til en spændende sæson.
Allerede fra begyndelsen af lader eksperterne nemlig seerne vide, at der er tale om nogle utrolig stærke matches.
Faktisk fortæller eksperterne, at parrene i år er nogle af de stærkeste, de har haft med.
Et af parrene er Amalie fra Vesterbro og Otto fra Østerbro.
I et interview med Newsner fortæller Otto, hvad der tiltalte ham ved programmet.
– Jamen det gjorde den del af det, hvor man møder et andet menneske under nogle andre omstændigheder. Hvor begge personer har den samme engagement i det fra start af.
– Så der ikke er en eller anden form for dans om kærnemælken om “er vi seriøse eller skal vi bare hyggedate?”. Og så muligheden for at have nogle professionelle rundt om det til at skabe nogle helt unikke rammer.
“Jeg var godt nok presset”
Otto fortæller hertil, at det selvfølgelig var nervepirrende, men at han havde en tillid til, at eksperterne ville finde et match til ham ud fra deres mange samtaler.
Han må dog indrømme, at bryllupsdagen nok var “den mest nervepirrende dag”
– Det er jo helt sindssygt, så det er jo også på nogle måder den mest nervepirrende dag. Altså fordi alt det, der kommer bagefter, er jo ikke helt lige så nervepirrende og skræmmende. Så kan man jo lære hinanden at kende. Men at skulle stå deroppe og vente på, at hun kommer ind, ja, det er svært at beskrive, hvor mange nerver der går igennem en.
– Altså jeg er egentlig ret god normalt til at håndtere sådan noget der, men jeg var godt nok presset. Der er mange tanker, der går ind i ens hoved på det tidspunkt, når man står og venter på at vende sig om og se hende i øjnene.
Følte en lettelse
Og netop i det øjeblik, hvor Otto fik lov at se Amalie i øjnene, der følte han en lettelse, fortæller han.
– Jeg var enormt lettet. Det var det allerførste, fordi jeg med det samme kunne se nogle lysende øjne og et kæmpe smil, som bare udstrålede en form for livsglæde og legesyge, som jeg virkelig sætter pris på, og som med det samme også bare fortalte mig, at det skal i hvert fald nok blive sjovt, for jeg kan se, at hun ikke er alt for selvhøjtidelig, og jeg kan se, at hun også godt kan lide at have det sjovt og er lige så nervøs.
– Og så var hun jo også bare gudesmuk, så det var meget, meget befriende at se hende.
Seerne vil meget hurtigt opdage en kontrast mellem det første og det andet par.
Det er således tydeligt at se, at Dorthe og Lasse slet ikke kan få nok af at kysse hinanden.
Omvendt bliver det dog kun til et enkelt kys mellem Otto og Amalie.
Det blev for presserende
I programmet ses det, at de har en kort samtale om emnet, hvor Otto siger, at han ikke vil sige nej til det, ligesom det også er klippet sådan, at man ser Amalie pege på sin kind, da der klinkes på glassene.
Otto understreger dog, at det faktisk var ham, der gav udtryk for, at det ikke føltes rigtigt at kysse så tidligt i forløbet.
– Så var det egentlig også mig, der spurgte, om vi ikke skulle droppe det der med at kysse, når der blev slået på glassene. Jeg synes, at det var lidt presserende at forcere sådan en ting, når man ikke kendte vedkommende, og jeg heller ikke vidste, hvordan hun havde det med det. Og så lyttede jeg egentlig bare til mine egne følelser, og det synes jeg egentlig er lidt underligt.
– Selvom det lyder helt sindssygt at hoppe ind på en så vanvittig præmis og så lige have nogle forbehold med. Det var i hvert fald vigtigt for mig at have nogle forbehold med, så det ikke bare gik amok fra starten af – hvilket det jo gør – men stadig lige husker sig selv, men også husker på, at der er et andet menneske, man også møder, og man også skal sørge for, at de også har en har en god oplevelse.
Newsner har også talt med Amalie om, hvordan hun havde det med det hemmelige kys. Det kan du læse mere om herunder.
LÆS MERE:
- Amalie sætter ord på det hemmelige kys i ‘Gift ved første blik’
- Lasse fra ‘Gift ved første blik’: Dette var det bedste ved brylluppet