Ove Sprogøe var tæt på at dø under ‘Olsen-banden’

Skuespilleren Ove Sprogøe insisterede på at udføre alle stunts selv i ‘Olsen-Banden’-filmene. Det var tæt på at koste ham livet.

Der var mange roller, der klædte Ove Sprogøe, men særligt kendt blev han for at spille Egon Olsen i ‘Olsen-banden’-filmene.

Igennem 14 film indtog han rollen som leder af den kriminelle bande, der tog Egon, Benny og Kjeld på forbryderiske eventyr. De endte som regel helt galt.

Men under indspilningen af den sidste ‘Olsen-banden’-film ‘Olsen-bandens sidste bedrifter’ fra 1974 var den humørfyldte rolle nær endt grueligt galt.

Erik Balling insisterede

Her har Bøffen faststøbt Egon Olsen, der er gået i barndom, i en træbalje med cement, som Benny ved et uheld kommer til at sænke ned i havnen. Instruktør Erik Balling havde til lejligheden fået konstrueret en dukke af Egon Olsen som stand-in.

Det var dog skuespillerens klare holdning, at han ville udføre stuntet selv. Men Erik Balling var hverken til at hugge eller stikke i, og det var nok meget heldigt.

Da kranen sænkede dukken af Egon Olsen ned i vandet, flød træbaljen, der var fyldt med cement mod forventning ovenpå vandet. Herefter landede kranen med høj fart ned i dukken.

Cigaren kom frem

Den blev fuldstændigt smadret, og her kunne man så levende forestille sig, hvad der var sket, hvis Ove Sprogøe rent faktisk havde fået lov at udføre stuntet. Det efterlod produktionsholdet helt chokerede.

– Selv om Sprogøe ville tage hele turen, forlangte Balling ham erstattet med en dukke under neddypningen. Det var heldigt, for hejseværket gik i stå med dukken på bunden, og den rigtige Ove Sprogøe ville være druknet, har kostumier Lotte Dandanell tidligere udtalt til B.T.

Men skuespilleren selv kommenterede efterfølgende blot med et: “Nå, men så havde det jo været farvel og tak.”

Ove Sprogøe røg ikke

Til gengæld forlangte Ove Sprogøe selv at spille rollen, da han kom op af vandet, hvor den originale Egon Olsen blev dyppet kort. Her kommer den rigtige Ove Sprogøe drivvåd op klippet ind i sceneskiftet.

Det var dog en helt anden scene, der vakte nervøsitet hos skuespilleren at skulle indspille. Det var den, hvor hele ‘Olsen-banden’ hænger på uret på Københavns Rådhus.

Her var rekvisitten bygget i flere etagers højde, så alle skuespillerne kunne passe ind i urskiven, der også er kendt for at være på bagsiden af banken i ‘Matador’.

Cigaren var en gimmick

Uret var så stort, at gesimsen, hvor Egon Olsen står bagbundet, er cirka otte meter over jorden. Herfra må Egon Olsen, der er bagbundet, se ned i jorden, hvilket han havde det skidt med ud over, at de svingende viser også skabte uro hos ham.

Der er dog ingen tvivl om, at Ove Sprogøe gik ind i sine roller med liv og sjæl. I privaten røg Ove Sprogøe for eksempel aldrig. Men i rollen som Egon Olsen blev han kendt for altid have en cigar klar i munden, der kunne ryge ind og ud efter behov.

– Det var en gimmick, som Ove fik alt ud af. Det var noget, han kunne gemme den i et snuptag og så efter, han havde været frosset ned, og jeg ved ikke hvad, dykket ned og bagbundet i dagevis, så kunne den komme ud, fortæller Morten Grunwald.

Ove Sprogøe havde ikke fjernsyn

Her fortæller hans kollega, at det var noget, Ove Sprogøe havde fundet ud af sammen med instruktør Erik Balling. Det var en gimmick, han havde meget fornøjelse af.

Ove Sprogøe selv var dog ikke så optaget af at se sine berømte film, efter de var færdige. Han brød sig nemlig ikke om at se sig selv på det store lærred, og han havde heller ikke selv fjernsyn.

Men hans søn Henning Sprogøe har ikke været i tvivl om, at det var mest rollen som Egon Olsen, der havde den store betydning for hans far.

– På film var det nok rollen som Egon Olsen i ‘Olsen-banden’-filmene, der historisk er kommet til at betyde mest for ham. Rollen som Egon passede rigtig godt til hans professionalisme men også i høj grad til legebarnet i ham, har Henning Sprogøe tidligere udtalt til Ekstra Bladet.

Ove Sprogøe var dydsmønster

Ove Sprogøe blev desuden kendt som dydsmønsteret af de tre hovedkarakterer. I modsætning til Morten Grunwald og Poul Bundgaard kunne han alle sine replikker inklusive de andres inden første optagedag.

Generelt var skuespilleren kendt for at være meget arbejdsom og fulgte et fast skema hver dag. Derfor stod han også op kl. 6:30 for at tage 25 armbøjninger, tog afsted med bus eller cykel kl. 8 og var hjemme omkring midnat.

Hvor er det bare godt, at skæbnen holdt hånden over Ove Sprogøe den dag. Vi synes bare, han var en fantastisk skuespiller, der kastede sig levende ind i alle sine roller!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

 

Læs mere om...