
Den 1. juni blev der afsløret en statue af Olsen-Banden i Valby, og her satte Poul Bundgaards enke rørende ord på savnet til sin afdøde mand.
Det var et rørende øjeblik, da den nye statue af Olsen-Banden den 1. juni blev afsløret i Valby. Her var også Poul Bundgaards 89-årige enke Kirsten var tilstede.
Kirsten Bundgaard lagde hånden på bronzeudgaven af sin afdøde mand. Det var i det hele taget en bevægende oplevelse for hende.
Der blev lejlighed til, at Kirsten Bundgaard kunne tænke tilbage på alle de gode oplevelser, de fik sammen, inden han døde som 75-årig i 1998.
– Det var meget rørende at få lov at holde ham i hånden igen. Det er så dejligt at se ham igen. Det er virkelig lykkedes kunstneren at ramme plet. Poul ville have været stolt som bare pokker. Jeg savner Poul hver dag, sagde Kirsten Bundgaard rørt til Her & Nu.
Ildsjæl har taget initiativ
Enken fortæller samtidig, at hun var sammen med sin mand i 36 år. De var aldrig uvenner et sekund i de år.
Det er efter et ønske fra Morten Grunwald, at statuen står på Valby Tingsted med front mod Nordisk Filmstudierne, og Kirsten Bundgaard roste ildsjælen Henrik Hansen i samme ombæring.
Det er ham, der har taget initiativ til statuen og brugt seks år på at samle de to millioner kroner ind, som den har kostet.
Enken trak klædet af Kjeld
De fleste forbinder nok Poul Bundgaard med rollen som Kjeld i Olsen-Banden, og nu er alle skuespillere fra filmene desværre gået bort, da Morten Grunwald døde i 2018.
Det var deres familier, der havde fået æren af at afsløre den nye skulptur, og Poul Bundgaards enke trak klædet af figuren af Kjeld.
Hun udtrykte stor glæde over, at der nu er lavet en statue, og at hun på den måde fik mulighed for igen at stå arm i arm med sin afdøde mand.
– Jeg synes, det er pragtfuldt, og jeg savner ham jo hver dag. Det må jeg ærligt indrømme, sagde hun til BILLED-BLADET.
Den 89-årige Kirsten Bundgaard, der er tidligere balletdanser, var rigtig glad for, at hun kunne være med til indvielsen, for med hendes alder, er der intet, der er sikkert om fremtiden.
Hvor er det rørende ord fra Kirsten Bundgaard – Poul Bundgaard var bare en fantastisk mand og skuespiller!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Poul Bundgaard var højt elsket for sine film – denne ene film nægter hans enke dog at se
- Poul Bundgaard var kendt som den forskræmte Kjeld – men under Anden Verdenskrig var han en helt