‘Robinson Ekspeditionen’: Dette fortryder Alexander efter sit exit

I et interview med Newsner fortæller Alexander nu, hvad han fortryder mest, når han ser tilbage på sin deltagelse i ‘Robinson Ekspeditionen’.

Endnu en mandag, og endnu et overraskende exit i ‘Robinson Ekspeditionen’.

Mange havde garanteret ikke spået Alexander ude, og det havde han heller ikke selv, hvilket kunne ses tydeligt på hans ansigtsudtryk, da hans navn gentagende gange blev råbt op ved ørådet.

Newsner har efterfølgende talt med Alexander, hvor han sætter ord på sit exit, og her lægger han ikke skjul på, at det kom som en chok for ham.

– Jeg følte mig faktisk ikke udsat. Jeg var faktisk ret sikker på, at det var Anders, der blev smidt af banen, fordi de havde ikke lavet andet ude på den ø end at snakke om, hvor trætte de var af Anders og Tore, og at de glædede sig bare til, at de kommer ud.

“Vi stod for skud”

Inden sit exit nåede Alexander at vinde en duel over netop Anders, men som man også ser i programmet, så var det ikke noget, han kunne glæde sig så meget over.

– Jamen det er jo fordi, i mine øjne der var det jo lidt sådan, at det er jo fucking ligegyldigt, om det var mig eller Anders, der vandt. Selvfølgelig kunne man snakke lidt med den ene eller anden eller tredje, men de var jo ligesom i overtal i den anden alliance. Og vi ved jo godt os tre drenge, vi stod for skud, så ligemeget hvem, der vandt, så kunne de jo stadig godt bare vælge, hvem de havde lyst til at stemme ud, hvis de gik sammen.

– Så man var sådan lidt “Nå jamen okay, det er ligegyldigt”.

Det var dog ikke den eneste sejr, som Alexander fik. På ekspeditionens allerførste dag vandt han sammen med Henrik, men præmien endte dog også med at blive noget af det, som han fortryder mest i dag.

“Jeg har brændt mig lidt på min alliance”

Med sejren fik han en kæmpe indflydelse på ekspeditionen, da han fik lov til at danne Hold Nord, men set i bakspejlet, så fortryder han lidt det hold, han sammensatte.

– Jamen det kan jeg også lige så godt være ærlig og indrømme. Fordi hvis man ser i bakspejlet, så i forhold til hvad kunne jeg have gjort bedre, så føler jeg jo, at jeg har brændt mig lidt på min alliance. Fordi jeg måske har valgt nogle personer, der ikke var så vellidt ude på øen.

Som bekendt endte Alexander i den store “mandealliance”, hvor særligt Marco, Anders og René sagde deres meninger.

Det gjorde også, at der blev truffet nogle beslutninger, som han nødvendigvis ikke var enig i.

– At jeg så ender i en gruppe sammen med de drenge dér… det har jo så gjort, at jeg har taget nogle beslutninger, som jeg måske ikke har været helt enig i. Men fordi det var alliancens beslutning, så var det det, vi gjorde. Og det betød jo så, at nu begyndte Bas (Anton, red.) og de andre at gå efter mig, kan man sige.

Blev ikke klippet rigtigt

En beslutning, som Alexander ikke var enig i, endte også med at blive et af de mest mindeværdige øjeblikke i årets ekspedition.

I programmet så man, at Marco hiver de andre til side lige inden et øråd for at fortælle alliancen, at de skulle gå efter “hovedet på slangen”, som var Anton.

– Det er jeg uenig i, og det synes jeg også er træls, at det ikke er blevet klippet rigtig sammen. Fordi da han tager os tre drenge til siden og siger: “nu skal I høre, hvad der er sket. Vi stemmer på Bas og hovedet på slangen, og jeg ved ikke hvad”, der kommenterer jeg på det og siger: “det synes jeg fandme en dårlig idé. Det synes jeg ikke, vi skal gøre, fordi sådan og sådan.” Og det bliver bare overhovedet ikke klippet med.

Selvom Alexander fortæller, at han havde det godt på det personlige plan med drengene i alliancen, så er han ikke et sekund i tvivl om, at han taktisk set skulle have spillet med nogle andre.

– 100 procent. Set i bakspejlet så ville jeg da helst have været på syd fra starten af eller valgt et andet hold.

“En sindssyg oplevelse”

Afslutningsvis sætter han også lidt ord på, hvad deltagelsen i ‘Robinson’ har betydet for ham.

– Udfordringerne, venskaberne og relationerne. Det vil man aldrig nogensinde være foruden. Jeg vil aldrig nogensinde gøre det igen til gengæld. Men en sindssyg oplevelse. Og det er jeg taknemmelig for. Det vil man huske for evigt. Jeg ville dog ønske, at jeg havde været lidt mere taktisk klog. Men igen, det er så svært at navigere i, når man er dernede. Man prøver bare at navigere i kaos og et moralsk kompas og taktisk kloge beslutninger. Og hvem skal være man sammen med? Hvem skal man ikke være sammen med? Du prøver bare at go with the flow-agtigt, og det er åbenbart ikke nok altid. Så helt sikkert. Jeg ser tilbage på det med et smil. Men rent taktisk så skulle jeg have været på syd fra starten af, tror jeg. Hvis man kunne ændre noget.

Var det den rigtige, der røg ud? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...