Sådan går det med Vibe efter ‘Vi drukner i rod’

Danskerne møder for første gang parret Vibe Hansen Miti og Jakob Tulinius i det populære TV 2-program ved navn ‘ Vi drukner i rod’.

Det er tydeligt at se, de har en stor kærlighed til hinanden. Men selvom de har været kærester i seks år, har de stadig ikke boet under samme tag.

Grunden har været, at Vibes lejlighed rodede for meget. Nu har de fået hjælp, og et nyt kapitel begynder.

På overfladen virker alt som det skal. Vibe Hansen Miti er 49 år gammel, hun bor i en lejlighed i København, og arbejder som møbelpolstrer.

Hun har været kærester med Jakob Tulinius i seks år. Alligevel har de aldrig boet sammen. Det skyldes ikke, at kærligheden mangler, men fordi pladsen og roen gjorde det.

– Jeg er generelt rimelig ordensmenneske. Så i min lille lejlighed, der er ikke særlig meget rod. Hvorimod Vibes lejlighed, der roder alt for meget, og jeg føler mig ikke helt tilpas hjemme i det, siger Jakob Tulinius i seneste afsnit af ‘Vi drukner i rod’, der kører på TV 2 hver mandag aften.

Hos Vibe er der katte, kasketter, kogebøger og kreative projekter i lange baner. Og bag rodet gemmer sig år med sorg, håb og forsvarsmekanismer.

– Jeg er flov og synes, det er pinligt, at her ser ud, som her gør. Når der kommer gæster, så kommer jeg med alle mulige undskyldninger med, at vi er ved at rykke rundt, forklarer Vibe i programmet.

Eksperterne hjælper dem på rette spor

Med eksperternes hjælp får de i alt samlet 269 flyttekasser og 600 stykker tøj – hvoraf 400 ikke længere passer Vibe, der har tabt sig mange kilo.

Og bag det hele gemmer der sig en dybere historie. Vibe har været gravid flere gange, men mistet hver gang. Sidste gang var hun fem måneder henne:

– Det er hårdt. Jeg har vejet 42 kilo mere end jeg gør nu. Jeg har trøstespist rigtig meget. Og jeg har brugt shopping som en trøst. Tingene gav mig noget ro. De dør ikke fra mig, siger hun ærligt under et interview i programmet.

Men noget har ændret sig. Vibe er nu klar til at give slip og ændre på tingene.

I tv-programmet får parret hjælp til at rydde op. Det sker ikke kun i hjemmet, men også i tankerne.

Og med hjælp fra blandt andre værten Lene Beier og en kyndig oprydningsgruppe bliver lejligheden forvandlet.

Kasserne bliver sorteret, og børnebøgerne og babylegetøjet, som har været en stille påmindelse om en drøm, får Vibe endelig sagt farvel til.

– Jeg ved godt, jeg ikke får børn nu. Jeg er blevet for gammel. Men det bliver svært at sige farvel til det endegyldigt. Drømmen forsvinder ikke. Men det er mest godt, siger hun, mens tårerne presser sig på.

Plads til både kasketter og katte

Jacob får sit eget rum med plads til kasketsamlingen og yndlingsskoene. Kattene får små legestationer, og Vibe får sit eget kreative værksted, som nu både er organiseret, lyst og fyldt med muligheder.

– Der er styr på det, og man kan se, hvor tingene er, og der er plads til at sætte sig ned. Jeg kommer til at bo herinde, griner hun gennem tårerne.

132 kasser er blevet sorteret væk. Pladsen er der og frem for alt: følelsen af at kunne begynde på noget nyt sammen.

– Jeg synes, det er blevet vores fælles hjem. Der er plads til os begge to her, siger Jacob og smiler.

Jacob flyttede officielt ind til Vibe tilbage den 1. januar, efter han fik opsagt sin lejlighed.

-Det er dejligt. Vi boede næsten sammen i forvejen, og han var der stort set hele tiden. Men økonomisk er det også en kæmpe fordel, at vi kun har en husleje. Desuden føler Jacob sig også mere hjemme, siger Vibe til Newsner.

Hvor er det skønt for dem. Det er så flot klaret. Hvad tænker du om det seneste afsnit af programmet? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...