Sanne sætter nu ord på den trykkede stemning under årets udgave af ‘Robinson Ekspeditionen’.
Årets første ø-råd er netop løbet over skærmen, og det blev et farvel til Sanne.
Hun stod overfor Maria som de eneste, der kunne stemmes ud efter at have været på “Tabernes Ø”.
Her endte de, da de var det nummer to par, der røg ned fra korset på ekspeditionens allerførste dag.
En kamp, der skulle ende med at være årsagen til store diskussioner, og som Sanne også ser tilbage på med en blandet følelse.
Hun mener nemlig, at der er forskel på at være dernede og se det bagefter på tv, og hun har derfor også modtaget en del kritik fra folk.
Kom ikke med i tv
– Nogle har en holdning om, at jeg skubber Maria ned. Der bliver også sagt flere gange, at jeg skal hive, og jeg skal hive og jeg skal hive. Og jeg hiver jo alt, hvad jeg kan, og jeg føler også, at jeg står med alt det her bambus, som jo også bliver vist i fjernsynet. Og jeg kan jo ikke se hende. Så det handler jo meget om kommunikation, og jeg kan sige, at vi måske begge to er dårlige til at kommunikere. Den tager jeg gerne på mig, men hun siger undskyld, og så slipper hun. Men det kommer ikke med i fjernsynet, så det er jo svært.
– Jeg har stadig en holdning, at det ikke er min skyld, når jeg kunne have stået der meget længe, sådan som jeg stod med de bambuspinde. Men man ser jo ikke makkeren på den anden side, og jeg synes stadig, det er en træls start. Jeg havde da ønsket allerhelst, at man i første dyst – når man ikke kender hinanden, når man lige er ankommet – at man kunne have fået lov at vise sit eget værd, og hvorfor man har meldt sig, og hvorfor man er blevet udvalgt.
Vælger at fokusere på det negative
Som bekendt lykkedes det dog Sanne at få personlig revanche på “Tabernes Ø”, hvor hun blev den første i årets ekspedition til at lave ild.
– Afsnit to er jo et megafedt afsnit for mig også personligt, fordi det jo ligesom viser, at jeg er først ude i vandet og hente brænde. Jeg er først tilbage og begynder at lave ild, og Maria og jeg skifter jo også flere gange, kan man sige. Og hverken Trine, Dennis eller Maria lykkedes det for at lave ild, og alle de her ture frem og tilbage for at fylde den her spand er jo også hårde, fordi der er huller i den her spand. Så det er jo et fedt afsnit også for mig personligt. Desværre vælger folk jo ofte at fokusere på det negative stadigvæk.
Maria og Sanne kom derefter ind på Hold Syd, men en tabt dyst betød, at de alligevel endte i fare.
“En kniv i ryggen”
I det efterfølgende ø-råd skulle der stemmes, og her valgte samtlige holdkammerater at stemme på Sanne.
Det gjorde lidt ondt, for eksempelvis havde hun haft en del snakke allerede med Kira, der havde sagt nogle ting til hende.
– Jamen “jeg har din ryg og sådan noget”, hvor jeg har sådan lidt… det skal du ikke sige, hvis ikke du har den altså. Så det hele bliver sådan rimelig anspændt. Ja, det er selvfølgelig et spil, og der er ikke noget personligt overhovedet med nogen i dag, og der er også nogen, der har skrevet nogle søde beskeder til mig i dag og sagt, at det må ikke være sjovt at genleve og sådan noget.
Netop Kira forsøgte også at trøste Sanne, hvilket Sanne valgte at afvise. Det er en ting, hun måske godt ville have ændret i dag.
– Skulle jeg fortryde noget, så er det måske, at jeg ikke bare lod hende trøste mig. Men jeg tror lige i nuet og det der med, at det er også lidt frustrerende, at alle vælger at blive enige i stedet for at træde ud. Altså hvis du vil bakke op, så bak op. Men igen er der kun én, der vil beholde mig, og resten stemmer på den anden. Så står man jo også selv ret dårligt, så man havde nok ikke gjort det samme.
– Men Kira og jeg havde rigtig, rigtig mange snakke… Hun betroede sig til mig, og jeg betroede mig til hende. Så selvfølgelig er det da lige en kniv i ryggen samtidig.
Skal have burgere og fritter
Den sidste kommentar fra Sanne, da hun bliver smidt ud, er, at hun vil tænke på de andre, når hun spiser burgere og pomfritter, og det var der selvfølgelig en grund til.
– Vi snakker rigtig meget mad derude. Han (Anthon, red.) fik det rigtig stramt, når vi snakkede om mad. Så jeg snakkede om Sunset eller McDonalds, og det havde vi siddet og snakket rigtig meget om blandt andet den dag.
Kommentaren var derfor for at vise, at hun ikke bar nag over deres beslutning om at sende hende hjem.
– Så de vidste okay, der er ikke noget personligt, og jeg siger også farvel til dem alle sammen. Så det var sådan en “Jamen nu skal JEG ud og spise burgere og fritter”. Det var ikke ondt ment overhovedet.
Afslutningsvis fortæller Sanne også, hvordan hun har det med sin deltagelse i ‘Robinson Ekspeditionen’.
– Jamen jeg har sådan lidt en blandet følelse, fordi jeg føler jo ikke helt, jeg har fået det ud af det, som jeg egentlig gerne ville. Jeg når ikke at blive presset hverken fysisk, psykisk eller på sult eller noget som helst. Spørger man mig, om jeg ville gøre det hele igen, så tror jeg svaret er ja, for jeg ville vildt gerne kunne vise. Hvad jeg kan, og hvad jeg står for og sådan noget.
Synes du, at det var fair, at det var Sanne, der blev stemt ud? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.