
Ejendomsmægleren og vært på ‘3x beliggenhed’ har taget en stor beslutning sammen med ægtemanden. De står nu overfor et nyt stort eventyr.
I august sidste år kunne Sara Lygum fortælle, at hun var blevet gift. Hun havde sagt ja til Jonas Kromann-Larsen, som hendes hjerte var begyndt at banke stærkt for, efter hun tilfældigvis havde mødt ham på en flyvetur.
De var begge på vej på ferie på Mallorca, og i flyveren fløj snakken bare derudad. Siden vidste det sig, at de også skulle bo på samme hotel, og der fik snakken lov til at fortsætte. Forholdet mellem de to udviklede sig, og de valgte sidste år at gifte sig.
Nu fortæller Sara Lygum om en stor beslutning, hun har taget.
Stor beslutning
Efter brylluppet valgte parret ikke at flytte sammen et sted. De valgte at blive boende i deres respektive hjem i Odense og Vejle. Både Sara og Jonas har børn fra tidligere forhold, og det var på grund af børnene, at de ikke flyttede sammen. De ville ikke rive børnenes liv op med rode.
Men nu er børnene blevet ældre, og parret kaster sig nu ud i et nyt eventyr.
– Alt det jeg ikke troede jeg skulle, men min intuition sagde noget andet. Så med tårer i øjnene af evig taknemmelig for den dejligste oase og det skønneste hjem i 11 år for O, A og mig – Siger jeg kæmpe kæmpe tak til Carl Baggers Allé for alt det det gav, var og blev, skriver Sara Lygum på Instagram.
– Nye eventyr venter og jeg ved at det bliver godt – for jeg fulgte min intuition og hjerte. Jonas, jeg glæder mig, lyder det fra tv-værten i opslaget.
Hun kommer også ind på, at hun kommer til at savne naboerne og genboerne, men hun flytter ikke langt væk.
I et andet opslag fortæller hun, parret flytter sammen bare 1900 meter fra sin nuværende hjem.
Hvor lyder det bare fantastisk for Sara Lygum og ægtemanden. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.
LÆS MERE:
- Sara Lygum afslører ny sæson af 3 x ‘Beliggenhed’
- Sara Lygum tog en vigtig beslutning efter skilsmissen