
Det er aldrig let at miste en, man elsker og har nær. Og det er noget, den tidligere vejr-vært Sara Maria Franch-Mærkedahl kan skrive under på.
Hun har nu delt et stærkt og følsomt opslag på Instagram, hvor hun mindes sin far.
Seid Mærkedahl Cuchillo gik bort i september 2023 efter længere tids sygdom.
Faren nåede at flytte på hospice, inden han døde, da han var ramt af både diabetes, havde dårlige nyrer, lunger og hjerte.
Det er nu tydeligt, at selvom der nu er gået lidt tid, så fylder sorgen stadig hos den tidligere tv-vært, Sara Maria Franch-Mærkedahl.
Et særligt øjeblik
I opslaget beskriver hun, hvordan familien samledes med tæpper, klapstole, pizza og drikkevarer, da de besøgte hendes fars grav.
– Det kan godt være at nogle kiggede en ekstra gang, da vi spredte tæpper ud og satte klapstole frem, pizza i bakkerne og drikkelse i den store champagne bowl. Men de smilede alligevel sødt og hilste pænt, skriver hun.
Hun fortsætter med at fortælle, hvordan det føltes helt særligt at kunne samles på den grønne plet ved siden af sin far.
– Hvilke dejlige timer – og hvor skønt vi har en grøn plet lige ved siden af dig, så vi altid kan side lige der og mindes. Elskede hvert et øjeblik – og det føltes faktisk som om du vidste vi var der.
Tanker til andre i sorg
Sara Maria sender samtidig en kærlig hilsen til andre, der lever med sorgen som en fast følgesvend.
– Har du mistet, og kender til sorgens som følgesvend, så sender jeg de varmeste og kærligste tanker. Sorg er en helt særlig størrelse, og den er tid tider svær at leve med, skriver hun og inviterer sine følgere til at dele deres egne historier.
Opslaget afslutter hun med at fortælle, at hun vil høre to sange på repeat – de samme, som hun og familien sang for sin far på kirkegården den dag.
Selvom tabet fandt sted sidste år, er det tydeligt, at hendes fars død stadig fylder meget i hendes liv.
Opslaget har rørt mange af hendes følgere, der kan spejle sig i savnet efter en, man har mistet.
Sara Maria-Franch Mærkedahl Sara Maria Franch-Mærkedahl er blev for første gang et kendt ansigt via sin rolle som meteorolog ‘Go’ Morgen Danmark’.
I 2014 vandt hun den 11. sæson af ‘Vild med dans’ sammen med sin dansepartner Silas Holst.
Tidligere har hun arbejdet som model, med reklamefilm og inden for tøjbranchen.
Du kan se fulde opslag herunder:
Hvor er det bare rørende. Det er nok noget, de fleste af os kan relatere sig til. Hjælp os gerne med at sende hende en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.
LÆS MERE:
- Sara Maria-Franch Mærkedahl fejrer sin mand
- Sara Maria og Nicolaj Kopernikus nyder en romantisk ferie