
Skuespilleren Lars Ranthe kan i dag fejre sin 56-års fødselsdag.
’Badehotellet’- skuespilleren Lars Ranthe har ikke afsløret, hvordan han skal fejres, men for nyligt har han givet sine fans og følgere et sjældent og personligt indblik i sin barndom.
På Instagram, hvor han har over 21.000 følgere har han delt et par nostalgiske billeder.
Det ene er fra 1973, hvor han ses som lille dreng. Mens det andet er fra 1983, hvor han står på tærsklen til teenageårene.
Hans fans får her et sjældent kig ind i en tid, længe før han blev et kendt ansigt i dansk film og tv.
Du kan se billederne længere nede i artiklen.
Fra Gummi Tarzan til Druk
Hvis man kigger tilbage på de 56 år skuespilleren har lagt bag sig, er de da også fyldt med spændende minder.
Ranthe begyndte sin karriere allerede i starten af 80’erne med ’Gummi Tarzan’ og tv-serien ’Crash: Truslen fra det sorte hul’.
Siden fulgte en lang række roller i både film og serier som ‘Adams æbler’, ‘Sommer’, ‘Badehotellet’ og den Oscar-vindende film ’Druk’.
Han har også modtaget prestigefulde priser for sit flotte arbejde som skuespiller.
For sin rolle i ’Dirch’ fra 2011 modtog han både en Bodil og en Robert.
Kvinderne i hans liv
Lars Ranthe er altså i dag en af Danmarks mest anerkendte skuespillere med flere prisvindende roller bag sig.
Men noget af det man kan forestille sig betyder allermest for ham er familien.
Siden 1998 har Lars Ranthe været gift med skuespiller Christina Albeck Børge.
De har sammen to døtre, Rigmor fra 2004 og Betty Marie fra 2008
Og selvom vi ikke ved, hvordan han bliver fejret, kan man forestille sig, at familien markerer dagen – mens fansene i mellemtiden kan glæde sig over de nostalgiske barndomsbilleder, han allerede har delt.
Stort tillykke med fødselsdagen. Hjælp os gerne med at lykønske ham i kommentarfeltet på Facebook.
LÆS MERE:
- Lars Ranthe kritiserer Donald Trump: “Hold nu kæft en idiot”
- Niels Ellegaard kaster sig ud i noget helt nyt