Sidste ‘Nak & Æd’ med Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe er i kassen

Den sidste sæson af ‘Nak & Æd’ med både Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe er netop blevet filmet.

Over 100 afsnit er det blevet til med ‘Nak & Æd’ fordelt ud over 15 spændende sæsoner.

Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe har virkelig formået at underholde danskerne hjemme i stuerne, når de gennem årenes løb har rejst rundt i verden.

Desværre har alting en ende.

Det er ingen hemmelighed, at Jørgen Skouboe har meddelt, at han stopper på DR.

Den gode nyhed er dog, at danskerne kommer til at få en allersidste sæson med det populære makkerpar.

Sæson 16 kommer til at få premiere senere i år, og optagelserne er netop kommet i kassen.

Det skriver holdet bag i et opslag på Facebook.

“Et sidste telt”

– Et sidste telt og en god krammer. Siden oktober 2009 har vi fulgt Jørgen og Nikolaj gennem brombærkrat og regntunge fjelde, over grænser, gevirer og gryder. 16 år og utallige oplevelser senere er det nu tid til at sige tak for turen til Jørgen, skriver de i opslaget.

Hertil afslører de, at turen er gået til Sprogø.

– Det sidste program med Jørgen er nemlig i kassen. På Sprogø – midt i Storebælt – under høj sol og med broen som bagtæppe, pakkede han teltet sammen én sidste gang. Til efteråret sender vi de sidste fire afsnit med Jørgen. Og ja, vi lover både dyr, grin og måske en enkelt klump i halsen.

Afslutningvis sender de en tak til Jørgen sammen med teksten: “Frie fugle flyver – Tamme længes”.

Du kan se opslaget herunder.

Tak for de mange skønne oplevelser gennem årene, Jørgen!

LÆS MERE:

° ‘Nak & Æd’ søger ny vært: Er du den nye Jørgen Skouboe

° ‘Nak & Æd’-Jørgen afslører: Dette dyr gjorde størst indtryk på mig

 

Læs mere om...