
Pianisten Sigurd Barrett var ombord på den færge til Færøerne, hvor en mand faldt overbord og deler nu ud om oplevelsen på Facebook.
Det var en trist hændelse, da en mand lørdag aften faldt overbord fra en færge, der var på vej til Færøerne, og efterfølgende blev der iværksat en redningsaktion.
Her lykkedes det desværre ikke at lokalisere manden, og kl. 23 lørdag aften vurderede man, at der desværre ikke længere var håb om liv.
Derfor blev eftersøgningen afsluttet, efter manden var faldet overbord omkring 12 sømil syd for Mandal i det sydlige Norge.
– Vi har afsluttet vores arbejde med den aktive eftersøgning. Vi sendte alle civile skibe ud af området og har så søgt her til aften. Vi antager ikke længere, at der er håb om liv, siger Vincent Roos til Ekstra Bladet.
Sigurd Barrett sætter ord på
Der var tale om færgen M/S Norröna, som er ejet af Smyril Line og sejler mellem Hirtshals og Thorshavn på Færøerne, og den fik lov at sejle videre omkring kl. 21:45.
Redningslederen oplyser, at myndigheden modtog anmeldelsen omkring kl. 20:15 via de færøske myndigheder, der havde fået meldingen fra mandskabet på M/S Norröna.
Med ombord var også TV-kendissen Sigurd Barrett, der er gift med færøske Heidrun Petersen, og han har skrevet om oplevelsen på Facebook.
Eftersøgning måtte opgives
“Mand overbord! I aftes havde vi den uhyggelige oplevelse på færgen Norröna mod Færøerne, at der blev råbt “Mand over bord!” midt i aftenbuffeten. Færgen vendte om, og i to en halv time var der eftersøgning med helikopter og andre skibe”, forklarer han i opslaget.
I opslaget skriver han, at manden dog ikke blev fundet, og at eftersøgningen til sidst måtte opgives midt i de frådende bølger, og det har sat nogle tanker i gang hos Sigurd Barrett.
“Hvor er livet dog skrøbeligt! Lad os værne om det, mens vi har det. Æret være hans minde”, slutter han.
Hændelsesforløb er ukendt
Her skriver han også, at det var hans formodning, at nogle professionelle redningsskibe ledte videre i nogle timer, efter de havde givet færgen besked om at fortsætte rejsen.
Det konkrete hændelsesforløb er endnu ukendt, og der er ikke meget oplyst om manden. Ulykken skete i norsk farvand, og derfor var det den norske redningstjeneste, der ledte efterforskningen.
Sigurd Barrett har siden 2015 dannet par med færøske violinist Heidrun Petersen, som han har to døtre med.
Hvor er det bare en uhyggelig hændelse – vi kan godt forstå, at Sigurd Barrett er berørt!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Mor og søn faldt fra dansk færge: Nu deler politiet chok-nyhed om drab
- Chok-udvikling: Fald fra færge var ikke en ulykke