‘Sporløs’: Denne dato vender programmet tilbage

Der er nu godt nyt fra DR. Programmet ‘Sporløs’ vender snart tilbage til skærmen.

Selvom juletiden byder på særudgaver af populære programmer som ‘Den store bagedyst’, ‘Linde på Langeland’ og ‘Beier på alpehotellet’, så er mange af programmerne som vises i julen ofte klassikere. Der er film og serier, som vi ser igen og igen i den særlige højtid.

Heldigvis venter nytåret lige rundt om hjørnet, og det betyder ofte, at der kommer nye programmer. I går kunne Newsner fortælle, hvordan der ikke er længe til, at ‘I hus til halsen’ vender tilbage med en ny sæson, og nu er der nyt om Sporløs. Der er nemlig også kommet en premieredato på den kommende sæson af det populære program.

Denne dag vender ‘Sporløs’ tilbage

Som det ofte sker i ‘Sporløs’ kommer værten Mette Frisk i den grad rundt i verden. I den kommende sæson er der fem afsnit, og her kommer tv-værten blandt andet til Mauritius, Polen, Guatamala, Peru og Bulgarien. I programmet forsøger Mette Frisk at hjælpe danskere med at finde deres biologiske ophav.

Sæsonpremieren har fået titlen ‘Mauritius – Jagten på moren uden navn’. Her hjælper tv-værten 48-årige Dominique med at finde sin mor. Dominique er en af de få danskere, som er adopteret fra den tropiske ø Mauritius.

Hun kom til Danmark som barn, men hun havde næsten ingen oplysninger med sig, som kunne bringe hende tættere på sit biologiske ophav. Ifølge DR havde kvinden et dybfølt ønske efter at møde sin biologiske mor, og sammen med Mette Frisk rejser hun i programmet til den østlige del af Afrika på det, der kan ligne en umulig jagt.

Der er sæsonpremiere på programmet den 8. januar 2026.

Hvad synes du om ‘Sporløs’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...