Den kendte tv-profil har haft et år, der skiller sig markant ud fra det forrige, hvilket tydeligt kan ses på bundlinjen.
Team Mathilde ApS har oplevet en markant fremgang, hvorfor der er kommet lidt bedre styr på økonomien i selskabet.
Sidste år var overskuddet af en beskeden størrelse, men regnskabet for 1. oktober 2025 til 30. september 2026 afslører, at det siden da er gået den rigtige vej for både selskabet og dets indehaver.
Selskabet ejes af Mathilde Beuschau, der er kendt fra TV 2-programmet ‘Årgang 0’, og resultatet er steget voldsomt.
Overskuddet er nemlig gået fra 9.804 kroner til 259.757 kroner, hvilket er svarende til en vækst på over 2500 procent i løbet af tolv måneder. Det skriver Ekstra Bladet.
Egenkapitalen er vendt
Det er dog ikke kun overskuddet, der er vokset sidste år. Bruttofortjenesten voksede ligeledes, da det steg fra knap 1,5 til godt 1,9 millioner kroner.
Egenkapitalen, der før lå knap 56.000 kroner i minus, er nu oppe på godt 204.000 kroner i plus, hvorfor økonomien i selskabet er blevet vendt på hovedet.
Udgifterne er dog også vokset, men det er dog noget, som Mathilde Beuschau personligt får glæde af.
Flere penge til løn
Udgifterne til personale gik sidste år fra 1.453.694 kroner til 1.592.212 kroner, og hovedparten af dette beløb gik til løn, som steg fra 1.440.624 kroner til 1.564.581 kroner.
Selskabet har i gennemsnit to ansatte, og det er nærliggende at antage, at Mathilde Beuschau, der er influencer og personlig træner, er en af dem. Hvem den anden er, og hvordan lønnen fordeles, vides dog ikke.
Det fremgår også, at 160.000 kroner af overskuddet vil blive udbetalt som udbytte, mens det resterende beløb forbliver i virksomheden.