Sussi er nygift og forelsket: Sådan vil de holde kærligheden i live

Efter at have mistet sin elskede mand, Leo, som hun var gift med i 40 år, har Sussi fundet kærligheden på ny, og har givet sit ja til sin Steen Nørholm Hansen.

Parret som blev gift den 24. maj er naturligvis stadig høje på kærligheden, men Sussi er meget opmærksom på, at det kræver pleje og dedikation for, at følelsen ikke drukner i hverdagens rutiner.

– Jeg vækker Steen og begynder at smøre hans madpakke, så vækker jeg ham hvert femte minut, for han kan godt lide at vågne stille og roligt. Inden jeg vækker ham, så giver jeg ham et kys og siger, at jeg elsker dig, fortæller til Newsner.

Det gør hun, fordi kærligheden skal holdes ved lige, og fordi netop deres kærlighed har været meget i fokus.

Det er nemlig ikke alle, der har været lige glade for, at Sussi har fundet en ny mand, og parret har modtaget yderst ubehagelige kommentarer fra Facebook.

Heldigvis er det ikke noget, der har påvirket dem til at gå hvert til sit. Tværtimod gør de ekstra meget for at holde liv i gnisten.

Sådan går det i dag

Der er da også helt tydeligt varme i stemmen, når Sussi fortæller om sit nye ægteskab.

– Det går godt. Det går rigtig godt. Det er dejligt. Absolut, siger hun.

Men selvom det nu går godt, er hun opmærksom på, at kærligheden altid vil kræve at blive prioriteret:

-Jeg tror, det er vigtigt, at man bliver ved med at bekræfte overfor hinanden, at man stadig er lige forelsket. Så det ikke bare går hen og bliver hver dag, forklarer hun.

– Det er da godt nok, at man er kammerater, men man skal også huske, hvorfor man er sammen.

Det er noget, parret har været opmærksomme på fra start, og de har endda lavet en aftale om, at de skal huske at bevare nærværet – og kærligheden – midt i alt det praktiske.

– Det er noget af det, Steen og jeg har lovet hinanden. Det skal ikke blive alt for hverdagsagtigt. Der skal stadig være den der nærvær. Jeg tror også godt, at det er godt for en selv, at man fortæller, at man elsker hinanden.

”Jeg kan godt lide at høre det”

Det er noget, der er lidt anderledes fra hendes forrige ægteskab.


Sussi griner lidt, da hun fortæller, at det tog Leo et halvt århundrede at sige ordene ’Jeg elsker dig’ af sig selv.

– Det tog 50 år for Leo at sige det, uden at jeg skulle opfordre ham til det, siger hun og fortsætter:

– Hvis jeg spurgte ham, elsker du mig. Så sagde han, det ved du da godt, ellers havde jeg ikke været sammen med dig. Men jeg kan godt lide at høre det. Jeg kan mærke inde i mig selv, at det gør mig godt at gøre det, forklarer hun.

Leo endte da også med selv at blive glad for at udtrykke sine følelser og kærlighed, selvom det lidt var en kamp.

Men med Steen er det anderledes.

Små beskeder i løbet af dagen


Det er ikke kun morgenritualerne, der holder kærligheden i live. I løbet af dagen tjekker Sussi også ind hos sin mand.

– Når Steen er på arbejde, så skriver jeg tit til ham, at jeg elsker ham eller fortæller ham, hvad jeg har lavet. Selvfølgelig kan man godt have et arbejde, hvor man ikke lige kan skrive sammen 20 gange, men jeg tror, at det er vigtigt – både for sig selv og hinanden.

Efter et helt liv med kærlighed og musik har Sussi ikke bare fundet lykken igen, men hun har også fundet nøglen til at holde den tæt.

Leo døde tilbage i 2023 efter længere tids sygdom. Han blev 67 år.

Hvor er det dejligt, at du har fundet tosomheden og kærligheden igen. Hjælp os gerne med at sende parret en venlig besked i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...