
Der er sket meget i sangerinden Sussis liv de seneste år. Efter 40 år med sin bedre halvdel Leo – både som ægtemand og musikpartner – har hun nu sagt ja til kærligheden igen.
Det skete efter, at Leo efter længere tids sygdom, gik borte.
Sussis nye mand hedder Steen, og sammen bygger de nu et liv, hvor der både er plads til hinandens vaner og nye fælles traditioner.
Nu skal de holde sommerferie sammen, og der får de mulighed for at skabe dere egne hyggelige traditioner og vaner.
Og én af de traditioner begynder meget tidligt. Faktisk klokken fire om morgenen.
–Ja, i uge 29 er der Dana-cup i Hjørring, der plejer Steen at hjælpe med at rydde op kl. 4 om morgenen. Og det har jeg sagt ja til, at jeg også gerne vil. Der er ikke så meget at lave de to tre første dage. Men så bliver der rigtig meget, fortæller Sussi til Newsner.
Dana-cup er et stort internationalt fodboldstævne i Hjørring, som hvert år tiltrækker deltagere fra hele verden.
–Det er fodbold for alle nationer, hvor der kommer en masse. Det er et kæmpestort arrangement i Hjørring, forklarer hun.
Det frivillige arbejde er ikke nyt for Steen, og Sussi har valgt at gå ind i det med åbne arme.
–Det har Steen gjort i mange år, og jeg vil ikke forlange, at han skal lave om på hans. Han forlanger heller ikke, jeg laver om på det, jeg laver. Det synes jeg, vil være rigtig hyggeligt at være med til. Så har vi på den måde også nogle ting sammen, forklarer hun.
Der er ingen udenlandske drømmerejser eller lange charterture i kalenderen for parret.
Sådan skal de bruge sommerferien
Sommeren handler i stedet om nærvær, korte udflugter og muligvis en tur til Legoland.
– Vi har snakket om at tage til Legoland. Og komme ud og opleve noget der, siger hun.
Der er dog en praktisk detalje, der skal klares først nemlig hundene.
–Jeg ved ikke, om vi tager hundene med, for den ene af dem er ikke særlig glad for at køre bil, men min lillebror og svigerinde vil gerne passe begge to.
Og måske bliver det ikke kun ved Legoland.
–Vi har også snakket om at tage en tur over grænsen og køre en tur i Tyskland.
For Sussi og Steen handler det hele ikke om at begynde helt forfra, men om at finde hinanden i det liv, de hver især har levet og skabe nye traditioner sammen.
Derfor har de også tidligere været åbne omkring, hvordan de ofte mediterer og er i kontakt med hendes afdøde mand, Leo.
Hvor lyder det hyggeligt med nye traditioner. Send dem gerne et ønske om en god sommer i kommentarfeltet på Facebook.
LÆS MERE:
- Sussis mand beskyldes for at være golddigger
- Sussis nye mand har været i kontakt med Leo: Dette har han lovet ham