Thomas Helmig deler specielt billede på særlig dag

Sangeren har valgt at markere en stor dag på de sociale medier. Han og hans udkårne blev nemlig gift for 25 år siden.

2025 byder på flere store fejringer hjemme hos Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen. Tilbage i juni ramte forfatteren en stor milepæl. Hun fyldt 60 år, og det blev fejret på den fineste vis.

Hun blev overrasket med en fest i haven, venner fra både Danmark og USA kom forbi, Århus Garden kom forbi og spillede ‘Congratulations’ og så overraskede Thomas Helmig hende med en sang. Han havde nemlig lavet en sang på to linjer, som hun meget begejstret fortalte om.

Men nu har de endnu mere at fejre. Her i august er det 25 år siden, at de to blev gift. Det skete i Torslev Kirke i Nordjylland i 2000. Her blev de viet foran deres venner og familie.

Da parret faldt for hinanden, havde de begge børn. Renée Toft Simonsen havde datteren Ulrikke og sønnen Jens Kristian, mens Thomas Helmig havde datteren Ida Marie. To år inden deres bryllup, fik de sønnen Hugo, der desværre gik bort i 2022.

Den store bryllupsdag har sangeren valgt at markere på Instagram, hvor han har delt et billede af sig selv og Renée.

Strømmer ind med lykønskninger

På billedet kan man se de to ved siden af hinanden. De har begge briller på, mens sangeren har en pandelampe på.

– I medgang og modgang – 25 år, skriver Thomas Helmig til billedet. De to har gennem deres ægteskab både opnået den helt store lykke, men de har desværre også set livets grimme sider. Den helt store sorg har været at miste deres søn, men de har også oplevet ægteskabelige problemer gennem årene.

I 2013 annoncerede de, at de skulle skilles. De havde glemt kærligheden. Men selvom den var glemt for en stund, så brændte den stadig så stærkt, at de hurtigt endte med at vende tilbage til hinanden.

Til sangerens opslag begyndte det med det samme at strømme ind med reaktioner.

– Kæmpe tillykke og tusinde tak for den dejligste morgen i hundrede år, skriver vennen Claes Antonsen.

– Tillykke kærligheden smukke mennesker, lyder det fra Maria Montell, mens Sara Blædel sender to store røde hjerter.

– Respekt og tillykke, skriver Cecilie Haugaard og efterfølger beskeden med en masse hjerteemojis.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen tillykke med den store dag!

LÆS MERE: