Tine Gøtzsche har tabt 25 kilo

TV-værten Tine Gøtzsche har tabt sig 25 kilo og indrømmer, at hun har fået noget hjælp til vægttabet.

Der er sket en tydelig forandring hos den 58-årige TV-journalist Tine Gøtzsche, der er vært på det nye underholdningsprogram ‘Dobbelt op’.

Det er sket, siden programmet blev optaget. I dag fortæller hun så, at det handler om et stort vægttab.

Optagelserne foregik for et års tid siden. Men TV-værten vil ikke komme nærmere ind på, hvad det er for en slags medicinsk hjælp, hun har fået.

– Jamen, jeg har bare besluttet mig for at tabe mig, og jeg har smidt lige godt 25 kilo. Jeg har fået noget hjælp. Jeg deler jo ikke min receptblok med offentligheden, men jeg har rakt ud efter noget hjælp – og har fået den, siger Tine Gøtzsche til Ekstra Bladet.

Kosten er lagt om

TV-værten understreger, at andre nok heller ikke har lyst til at dele hvilken medicin, de tager. Men hun siger blot, at hun trængte til den hjælp, hun har fået.

Det er dog ikke det eneste, Tine Gøtzsche har gjort for at blive slankere. Hun har også også lagt sin kost om og motionerer, og det har altså været “det hele på én gang”.

Det er nemlig det, der har effekt, for TV-værten kunne mærke, det var tid til at gøre noget andet og tage skeen i den anden hånd, eller måske endda lade den ligge, forklarer hun.

Tine Gøtzsche har tabt 25 kilo.
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

TV-vært får komplimenter

Samtidig nægter Tine Gøtzsche, at vægttabet skyldes, at hun har fået panik på, inden hun skal være vært for Reality Awards til januar og skal stå foran de unge realitydeltagere.

TV-værten understreger, at det var af hensyn til sig selv, at hun valgte at tabe sig, og nu modtager hun en del flere komplimenter, end hun gjorde tidligere.

Det er meget naturligt, at det er noget, folk lægger mærke til, og folk må også gerne tilkendegive, at de har bemærket det, men det vigtigste for Tine Gøtzsche er, at hun har det bedre.

Energiniveauet er stort

TV-værten kan dog ikke sige, om det primære ved vægttabet er det fysiske eller mentale men siger blot, at det er en stor forandring, og hun er glad for, hun har gennemført den.

Både overskud og energiniveau er dog stadig højt, og TV-værten understreger, at hun altid har haft relativt megen energi, men at hun nu kan mærke, hun er lettere.

Hvor er det bare godt gået af Tine Gøtzsche – forandring fryder!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...