Tobias Hansen i tårer på TV

TV-vært Tobias Hansen blev ramt af hjertestop i midten af maj, hvor han blev reddet af en forbipasserende, og det rører ham til tårer under nyt interview.

Det var et stort held, at TV-vært Tobias Hansen i midten af maj blev reddet af en forbipasserende kvinde, da han fik hjertestop under en gåtur.

Nu taler han for første gang ud om hændelsen i et interview med Aftenshowet. Her mødte han Kate Jensen, der reddede ham, over en videoforbindelse.

Det var på opfordring af Tobias Hansens 12-årige søn, at hun endte med at ringe til ambulancen og gav ham hjertemassage, efter han var faldet om.

Kvinden reddede hans liv

Dette møde med Kate Jensen vakte mange følelser hos Tobias Hansen, der netop er blevet opereret i hjertet, og han havde svært ved at holde tårerne tilbage.

– Det er vanvittigt. At se hende vækker mange følelser. Hun reddede mit liv. Det er bare en kæmpe kærlighed. Vi er jo connected resten af vores liv. Jeg tror, jeg har sagt tak. Uden dig havde jeg ikke været her i dag, siger han i interviewet.

Her sagde TV-værten desuden, mens øjnene blev våde, at det betød meget for ham, og Kate Jensen fik også mulighed for at sige et par ord om hændelsen.

Dreng kom løbende

Her beskrev hun, hvordan hun havde oplevet situationen, for Tobias Hansen kan nemlig slet ikke huske noget fra dagene omkring hjertestoppet.

– Jeg ser ude i horisonten en dreng komme løbende. Jeg kunne godt se, at han så lidt ked ud af det. Da vi kom tættere på, kunne jeg godt fornemme, at han skreg, og da vi kom tættere på, råbte han efter hjælp, siger Kate Jensen.

Derfor løb Kate Jensen straks med drengen, og hun var ikke i tvivl om, at der var noget alvorligt galt, da hun så Tobias Hansen ligge på jorden.

– Jeg ringer 112, mens vi løber. Da vi kommer frem, så kan jeg se, at der ligger en mand i rabatten. Jeg må give din søn ret. Hold da op, du ser godt ud i dag. Du lignede en zombie, da du lå der, siger Kate Jensen ærligt.

Tobias Hansen lå på jorden, og Kate Jensen satte sig ned på hug ved siden af ham, og idet hun sætter sig ned, ringer hun op med det samme. I dag roser hun den Falck-medarbejder, hun fik fat i.

Hvor er det bare godt, at Tobias Hansen blev reddet – det er virkelig en heltegerning af Kate Jensen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

 

Læs mere om...