
Skuespilleren Tommy Kenter har mistet sin datter Sarah Caroline Kenter, der er gået bort i en alder af blot 50 år.
Det er en stor sorg, som den 75-årige skuespiller Tommy Kenter lige nu befinder sig i, for han har nemlig mistet datteren Sarah Caroline Kenter. Hun er gået bort i en alder af blot 50 år.
Datteren døde 21. april i år. Dødsfaldet bliver nu bekræftet af hendes mor AnnMari Max Hansen overfor Ekstra Bladet.
Det har dog ikke været muligt for avisen at klarlægge, hvad dødsårsagen er. Det har heller ikke været muligt for dem at få en kommentar fra Tommy Kenter.
– Jeg er i dyb sorg over at have mistet min elskede datter. Hun var særlig, hun var sin egen, hun var vanskelig, hun var helt vidunderlig, og jeg savner hende forfærdeligt meget, skriver AnnMari Max Hansen i en SMS til avisen.
Parret sang sammen
Det var tilbage i 1970’erne, at Tommy Kenter og AnnMari Max Hansen dannede par, og her fik de altså datteren Sarah Caroline Kenter sammen, som de ventede efter blot tre måneder sammen.
– Da vi var helt unge, begyndte vi at låne plader af hinanden. Jeg sang, og Tommy spillede, har AnnMari Max Hansen tidligere sagt til B.T.
Sarah Caroline Kenter var egentlig uddannet teolog men siden selv skuespiller og underviste i teaterimprovisation på egne kurser, teaterskoler samt højskoler i ind- og udland.
AnnMari Max Hansen vendte tilbage
I 2014 dannede hun teaterensemblet FELT, der fremførte improviserede forestillinger indenfor drama, og dette ensemble bestod af Sebastian Jessen, Charlotte Munck, Cyron Melville, Laura Drasbæk, Johannes Nymark og Laura Bach.
AnnMari Max Hansen er en tidligere autodidakt skuespiller, men hun forlod faget i 2000 for derefter at blive virksomhedscoach. Senere vendte hun tilbage i en række roller, hvor hun også spillede overfor ekskæresten Tommy Kenter.
Tommy Kenter er en af landets mest folkekære skuespillere, og han har bevaret et godt forhold til AnnMari Max Hansen siden deres brud, selv om der fulgte en del problemer efter deres brud.
– Jeg synes, det er rart at have kendt et menneske i så mange år, fordi det menneske jo bliver et livsvidne. Tommy har mødt min mor. Han kender mine søskende. Og så har vi en dejlig datter sammen, har AnnMari Max Hansen tidligere sagt til Ritzau.
Hvor er det bare trist! Varme tanker til Tommy Kenter i denne svære tid!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Susse Wold, Lars Knutzon og Tommy Kenter i nyt samarbejde: Rørende fortælling om ældres kærlighedsliv
- Mystikken fortsætter: Skal Ghita Nørby og Tommy Kenter være med i ‘Det sidste ord’