Trine Gadeberg deler dejlig nyhed

Sangeren og skuespilleren fortæller, at familien har fået to nye firbenede familiemedlemmer. Nu deler hun et kært billede af hjemmets nye beboere.

Den danske sangerinde og skuespiller er en kvinde med mange talenter, og dem har hun brugt til mange forskellige projekter i karrieren. Hun har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix, hun har udgivet albums, hun har været med i julekalenderen ‘Nissernes Ø’, stået på musicalscenen og hun har medvirket i flere revyer. Især på revyscenen har hun sat sin aftryk. Her har hun medvirket i ni forskellige revyer, og flere af dem har hun medvirket i adskillige gange.

Hun spiller ikke kun med, men har også skrevet tekster, været med inde over musikken og har instrueret.

Derudover har hun lavet flere shows sammen gruppen City Singler, som hun har turneret landet rundt med. Hun lavede gruppen sammen med skuespillerne Sofie Lassen-Kahlke, Anne-Louise Hassing og Vicky Berlin.

Glæden ved den kreative verden har hun givet videre til næste generation. Trine Gadeberg er mor til skuespilleren Andrea Gadeberg, der er kendt fra blandt andet ‘Dansegarderoben’, ‘Hygge’ og ‘Retfærdighedens ryttere’.

Andrea Gadeberg er for længst flyttet hjemmefra, men nu fortæller Trine Gadeberg, at der er kommet et par nye beboere i hjemmet.

Svend og Harald er flyttet ind

De to nyeste medlemmer af familien er firbenede. Det er nemlig to søde katte, der er flyttet ind hos Trine Gadeberg og manden Kasper Le Fevre.

– I dag kom dagen hvor de to store konger flyttede ind. Svend og Harald, skriver hun til et billede af to fine, små, grå katte. De er af racen British shorthair.

Siden hun delte den skønne nyhed som kattene, har hun vist dem frem for endnu et par billeder, hvor hun fortæller, at huset beboere er ved at lære hinanden at kende.

De to nye beboere må du deles om deres menneskers opmærksomhed. Der bor nemlig allerede to hunde hjemme hos Trine og Kasper, så de er omgivet af skønne dyr.

Familien mistede tilbage i juni katten Costanza. Han havde været i familien i 12,5 år, men han blev desværre ramt af en blodprop.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Trine Gadeberg tillykke med familiens to nye medlemmer.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...