TV 2-kendis afslører: Er gravid for anden gang

Den kendte influencerpar Jasmin Lind og Mika Schultz venter deres andet barn til januar 2027.

Sidste sæson af ‘Vild med dans’ endte med, at hun tog sejren med hjem.

Nu er der endnu en god nyhed, som Jasmin Lind kan fejre sammen med sin familie.

Hun venter nemlig sit andet barn.

Datteren skal være storesøster

Det er Jasmin Lind og Mika Schultz, der selv har løftet sløret for det i et fælles opslag på det sociale medie Instagram.

Her fortæller de, at datteren Elina får en lillesøster eller -bror, og at de ser frem til at møde det nye familiemedlem.

I opslaget har de også delt en video, hvor de to sammen ser på graviditetstesten.

I klippet ser man også, hvordan de taler med Elina, der giver udtryk for at være mere end klar til at påtage rollen som storesøster.

Undervejs afslører videoerne desuden Jasmin Linds tydelige babymave.

Deler også terminsdato

Videoen tager samtidig seerne med til en scanning, hvor parrets mange følgere kan få lov til at lytte til barnets hjerteslag.

Til slut deler de også datoen for fødslen.

“Vi glæder os til at møde dig <3 13.01.2027,” lyder det i teksten.

Parret har dermed siddet inde med nyheden i et godt stykke tid. Jasmin Lind er omkring 15 uger og fire dage inde i forløbet.

Det vil også sige, at nakkefoldsscanningen allerede er overstået.

Første gang de blev forældre var i 2024, da Elina kom til verden. Nu mangler deres følgere blot at få at vide, om Elina ender med en bror eller en søster.

 

Læs mere om...