TV 2-kendis har fået nok: “Lad være med at være et røvhul”

Tv-profilen har en klar besked til en bestemt gruppe, og her lægger hun bestemt ikke fingre imellem.

Rachel Ellebye fra ‘Årgang 0’ beskriver både sig selv som kvinde og som feminist – og som én, der desværre også selv har oplevet mænd gå over hendes grænser.

Det fortæller hun åbent om i en video, hun har delt på det sociale medie på Instagram, hvor hun beder en bestemt gruppe mænd om at holde op med at opføre sig som røvhuller.

Baggrunden er den famøse ‘Cornell 7’-sag i USA, hvor en kvinde har sagsøgt syv af universitetets tidligere studerende og Cornell selv – anklagerne omfatter gruppevoldtægt. Det har fået Rachel Ellebye til at tale ud, da hun er træt af, at kvinder hele tiden må være på vagt.

Opfordrer til at sige fra

Hun understreger klart i sin video, at det naturligvis ikke er noget, der gælder alle mænd, men at alt for mange bidrager til problemet.

“Lad være med at være et røvhul, lad være med at overskride folks grænser. Hvis du oplever upassende adfærd, så sig fra, uanset om det er i byen eller i en gruppechat,” lyder det fra hende i videoen.

Over for Ekstra Bladet siger hun, at videoen skal give flere mod til at reagere, når nogen krænker deres grænser.

“Jeg håber, at det kan hjælpe med at fjerne tabuet, når vi taler højt om de her ting, og at det kan inspirere flere til at sige fra. Jeg håber også, at der er mange mænd, der vil se videoen og tænke over, hvordan de kan hjælpe til,” siger hun.

Mobbet som barn

Hun har før ikke tøve med at beskrive sig selv som en stor feminist. Hertil har hun heller ikke lagt skjul på, at hun er meget venstreorienteret og gerne vil være en stemme for dem, der mangler en.

I ‘Årgang 0’, som er det, de fleste kender hende fra, blev hendes opvækst filmet i 18 år, og som barn blev hun mobbet for at være anderledes.

I dag ser hun det som en styrke at turde at skille sig ud og at være ligeglad med andres meninger, hvis bare folk møder hinanden med åbenhed og næstekærlighed.

 

Læs mere om...