Den kendte skuespiller er selv faldet i fælden, hvilket er endt med at koste hende et større beløb.
Skuespilleren Ditte Hansen har personligt oplevet at blive udsat for sms-svindel af typen ‘Hej mor’, hvor gerningsmænd udgiver sig for at være et familiemedlem i pengenød.
Det afslørede hun over for Ekstra Bladet ved pressedagen for TV 2-serien ‘De bedste år’.
Her afslørede hun, at hun for cirka halvandet år siden modtog en besked, der angiveligt var fra hendes søn, der på det tidspunkt var ude at rejse.
“Det er forfærdeligt, det er grænseoverskridende. Det var, da min søn var ude og rejse, så det er jo på den anden side af jorden,” siger hun.
Overførte pengene
Hun valgte at overføre et større beløb til gerningsmændene, men hun indså dog hurtigt, at der var tale om svindel.
“Jeg fik det hele igen, fordi jeg sekundet efter forstod det (svindelnummeret, red.), da jeg havde overført pengene,” siger hun.
Hvad det præcise beløb lød på, husker hun ikke, men det drejede sig om mange tusinde kroner.
Angst for hacking
Oplevelsen har sat sine spor på den kendte skuespiller. Ditte Hansen fortæller i interviewet med Ekstra Bladet, at hun siden hændelsen ikke tør klikke på mails af frygt for at blive svindlet igen.
Det giver hende derfor også en særlig forbindelse til den rolle, hun spiller i serien, hvor karakteren Sanne i søndagens afsnit bliver svindlet for 40.000 kroner af sin datter i serien, Stephania Potalivo.
I ‘De bedste år 2’ medvirker Ditte Hansen desuden sammen med Magnus Millang og Lars Brygmann.